United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var en heldig Idé alligevel, jeg kunde skære dem ud med min Pennekniv og bringe dem hen i Kælderen. Håbet om, at jeg kunde sælge disse fem Knapper, oplived mig straks, og jeg sagde: Se, se, det retter sig! Min Glæde tog Overhånd med mig, og jeg gav mig straks til at tage Knapperne ud, en efter en.

Mekanisk satte jeg Brillerne igen , tog Knapperne i Hånden og gik; jeg sagde Godnat og lukked Døren efter mig som sædvanlig. Se , der var ikke mer at gøre! Udenfor Trappegabet standsed jeg og endnu engang Knapperne. At han slet ikke vilde have dem! sagde jeg; det er dog næsten nye Knapper; jeg kan ikke forstå det!

Støjen om kring mig aftog, Butikerne lukkedes, Fodgængernes Skridt lød sjældnere og sjældnere, og det blev omsider mørkt i alle Vinduer . . . . Jeg slog Øjnene op og blev var en Skikkelse foran mig; de blanke Knapper, som lyste mig imøde, lod mig ane en Konstabel; Mandens Ansigt kunde jeg ikke se. »Godaftensagde han. »Godaftensvared jeg og blev bange. Jeg rejste mig forlegen op.

Om han ikke kunde give mig nogle Øre for dem? . . . . mange, som han selv syntes . . . . Ganske efter hans eget Skøn . . . . For de Knapper? Og »Onkel« stirrer forundret mig. For disse Knapper? Bare til en Cigar, eller hvad han selv vilde. Jeg gik netop forbi, og vilde jeg høre ind. Da lo den gamle Pantelåner og vendte tilbage til sin Pult, uden at sige et Ord. Der stod jeg.

Jeg læner mig ind til Muren, stirrer ned i Stenene og tænker efter. En Knappenål ligger og skinner foran mine Fødder, og jeg bøjer mig ned og tager den op. Hvad om jeg tog Knapperne udaf min Frakke, hvad vilde jeg for dem? Det vilde måske ikke nytte mig, Knapper var nu Knapper; men jeg tog og undersøgte dem til alle Kanter og fandt dem godt som nye.

Ja, jeg havde noget med, som jeg vilde spørge, om han ikke kunde have Brug for . . . . noget, som blot mig ivejen hjemme, forsikkrer Dem , ganske til Plage . . . . nogle Knapper. , hvad var det , hvad var det med de Knapper? Og han lægger sine Øjne helt ned til min Hånd.

Det var bare to knapper midt i ryggen, som hun ikke kunde faa igjen selv. Og hun lot Gram hjælpe sig. Han kjendte den svake og milde duft av hendes haar og hendes legeme, mens hun stod derute hos ham i solen og lot ham knappe. Og han saa, at borte i den ene siden var der nogen smaa brister i silken, som var stoppet omhyggelig.