United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg fik mine Sager, sagde yderst høfligt Godmorgen til den gamle, fede Kone og begav mig sporenstrængs opad Slotsbakken til Parken. Jeg fandt mig en Bænk for mig selv og begyndte at gnave grådigt af min Niste. Det gjorde godt; det var længe siden jeg havde fået et rundeligt Måltid, og jeg følte lidt efter lidt den samme mætte Ro i mig, som én føler efter en lang Gråd.

Kold og endnu søvnig, mat i Knæerne og Ryggen efter den lange Tur og meget sulten, satte jeg mig ned en Bænk og døsed en lang Tid. Jeg havde i tre Uger levet udelukkende af de Smørogbrød, som min Værtinde havde givet mig Morgen og Aften; nu var det netop et Døgn, siden jeg fik mit sidste Måltid, det begyndte at gnave mig slemt påny, og jeg måtte have en Udvej ret snart.

»Jo, sig ikke detmumled jeg, »det er snilt gjort af DemOg jeg gik op. Hjærtet slog stærkt i mig. Jeg sneg mig ind i Smedgangen, dybt ind, som jeg kunde komme, og standsed udenfor en forfalden Port til en Baggård. Der var ikke et Lys at se nogen Kant, det var velsignet mørkt omkring mig; jeg gav mig til at gnave i mig af Benet.

Og jeg gik og tænkte mig netop den særlige Sort Rugbrød, som det skulde være usigeligt godt at gnave. Jeg sulted bitterlig, ønsked mig død og borte, blev sentimental og græd. Det blev aldrig Ende min Elendighed! med en Gang standsed jeg op Gaden, stamped i Brostenene og bandte hojt. Hvad var det, han havde kaldt mig? Tosken?

Det vilde heller ikke hjælpe længer at tygge Spån; mine Kæver var trætte af det frugtesløse Arbejde, og jeg lod dem hvile. Jeg gav mig over. Ovenikøbet havde en brun Appelsinskal, som jeg fandt Gaden, og som jeg straks gav mig til at gnave af, givet mig Kvalme. Jeg var syg; Pulsåren svulmed blå mine Håndled. Hvad havde jeg også egentlig nølet efter?