United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Du vil, min Catilina! Hvilken fryd, o, mere rig, end dette bryst kan rumme! Så lad det ske! Endnu i denne nat afsted vi drager CATILINA. Hvorhen skal vi drage? Nævn mig den plet, hvor hjemlig jeg tør lægge til ro mit hoved! AURELIA. Kan du sådan tale?
Uskyld har saa fiint et Blaat, en saa skjær en Blegnens Kulde, ei som Hyacinthen faae't; Ømhed ei saa rig en Yden, som Syringen der, den fulde: hver en Smaablomst i dens Klase er en liden egen Vase af et halvklart Porcellin, fuld af Honnings søde Nyden, fuld af Sommerfugles Viin. Er saa reen en Engels Hjerne, Jomfrues Tanke, Nyfødts Drøm og Martyrens Taarestrøm som Narcissens blege Stjerne!
Står De her i mørke? FALK. Og er ej ræd? Nej, mørket er just skønt. Men sig mig, ræddes ikke De derinde, hvor lampen lyser på de gustne lig SVANHILD. O fy! Han fordum var på mod så rig; han stred med verden om en elsket kvinde; som vedtægts kirkestormer manden gjaldt, hans kærlighed slog ud i glade sange ! Se på ham nu! I kisteklæder lange, et tobensdrama om, hvor dybt han faldt!
MARGIT. Vel sandt, det kan tydes på mange sæt; men jeg tror nu den retteste mening er: kirken kan ej skille to, som har hinanden kær. GUDMUND. Ja, jeg mener MARGIT. Sig frem! GUDMUND. Nu vel. Du kunde gøre mig så rig og så fro GUDMUND. Hør mig; jeg vil dig fortro Vent; jeg må tale et ord med dig. Både Signe og jeg må fra Solhaug. Knut Gæsling har jo vist sig som min ven; han hjælper mig nok.
Nu bæres det mig for, jeg er rig nok med mig selv, med sommer og sol og den susende elv, med dig og de fugle på kviste. Kære søster min, her vil jeg bygge og bo; og at skænke nogen bejler min hånd og min tro, dertil har jeg ikke tid; dertil er jeg for fro! Hid til Solhaug? Nej, nej, det kan ikke være. Signe havde hørt ham synge, sagde hun.
Smuk og rig, som hun var, havde hun Tilbedere nok; men Georg var i sin Maade at være paa over for hende saa ulig disse som vel muligt, og ikke mindst af den Grund var hans Selskab hende saa behageligt.
»Så er De lige så rig, som jeg«, sagde han og gav sig til at ordne Garnpakker. »Å, vis mig ikke bort ikke nu!« sagde jeg, på en Gang kold over hele Legemet. »Jeg er virkelig næsten død af Sult, det er mange Dage, siden jeg nød noget.« I yderste Alvor, uden at sige noget, gav han sig til at vrænge sine Lommer, en efter en. Om jeg ikke vilde tro ham på hans Ord, hvad?
O, gode herre, tør jeg tro dit ord? CATILINA. Ja; skynd dig, gubbe; løs din alders håb. CATILINA. En bedre brug, ej sandt, Aurelia? end til bestikkelser og stemmekøb. Vel er det skønt at knuse voldsmænds magt; men stille trøst har også sin belønning. O, rig og ædel er endnu din sjæl. Nu kender jeg igen min Catilina! FURIA. Det drøner hult. Det tordner visst deroppe.
De havde kun kendt hinanden nogle faa Maaneder; men tilstrækkelig længe til at blive gode Venner, og den unge Piges Tilværelse havde aldrig været saa rig og mangesidet som nu, efter at hun havde truffet Georg.
Dagens Ord
Andre Ser