United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men just som han hadde bestemt sig til at slutte med hele forretningen og skulde sælge skibet og avskedige mandskapet, synes noget besynderlig at være hændt. „Granit“ hadde en kamerat som han synes at ha været forunderlig glad i, ialfald saa glad som denne haardhjertede mand har kunnet bli i nogen. Kameraten maa ha været en eiendommelig fyr for en sjørøver at være.
Den anden propel, som nu ingen kamerat hadde til at hjælpe sig, snurret fremdeles rundt og førte skibet ut av kurs, like mot fienden. Og før styreren kunde faa stanset motorerne og kastet roret om, kom der nok et skud og traf den anden propel med samme fortvilede sikkerhet som første gang. Nu hang begge propellerne der ødelagte. Motorerne fór aldeles vildt en stund.
Kerr forklarte at begge motorerne sammen drev aeroplanet; men om den ene av en eller anden grund skulde stanse eller bli ubrukelig, kunde den anden gaa med sterkere fart, og kunde holde skibet i luften alene indtil kameraten var blit reparert og færdig til at gaa paany. Mellem de to motorer saa Sir Ralph at maskinistens sæte var anbragt.
Saa gik han nærmere bort til vinduet og stirret ængstelig, ikke paa skibet som var indgravert i platen, men paa baksiden av den, hvor der tilsyneladende ikke var noget at se. Dale og Sir Ralph saa forbauset paa ham, men forholdt sig aldeles stille. Pludselig hørte de et utrop som tydelig var diktert av tilfredshet. Manden vendte sig saa mot de fremmede og sa rolig: „Ja, her er tegnet.“
„Bli staaende der da!“ ropte Sir Ralph, og i det samme kastet Longley taugstigen ut. Den snodde sig nedover som en slange, men faldt ned like utenfor broen. En av officererne lænte sig ut over rækverket og fik saavidt grepet den og halt den ind. Imidlertid fik Dale med adskillig stræv holdt aeroplanet i samme stilling over skibet.
„Det er i hvert fald bare maskinskade. De kan ikke ha sunket,“ bemerket Dale. „Hvad de behøver, er vel at komme paa slæp. Men,“ tilføiet han smilende, „jeg tror ikke vi kan paata os at ha det skibet hængende efter os i et taug.“ „Kanske vi snart faar et telegram til,“ sa Jack. Longley nikket og satte sig til frokostbordet, da pludselig Sir Ralph ropte fra forkahytten.
„Dette skal være vor spisestue, røkeværelse og dagligstue,“ forklarte Dale. „Det er ikke stort, men vi hadde jo ikke saa megen plads at avse. Og dette aeroplanet vil komme til at flyve saa fort at vi aldrig behøver at være ombord her saa længe om gangen.“ Sir Ralph satte sig ned i en av de smaa stoler og saa sig om. „Bak os, saa at si i halen av skibet, er vore forraadskammere,“ fortalte Longley.
Saa stoppet ogsaa de, og skibet begyndte hjælpeløst at drive for vinden. „Hør her, min kjære Longley,“ sa Sir Ralph. „De træffer saa sikkert at det er næsten uhyggelig.“
„Jeg tror nu allikevel vi maa holde kursen dit og faa kapteinen i tale,“ mente Dale. „Kanske han kan ha hørt noget om luftskibet. Slik som vi holder paa her, synes jeg det er som at lete efter en naal i et høilass.“ Han vendte baugen mot damperen. Imidlertid hadde Tony tat kikkerten fra Jack og stirret ivrig paa skibet. Saa ropte han pludselig: „Se, Dale,
O, en Egg kun af et Skjær, Striben af et Fuglevær, Ryggen af en liden Holme, skjøndt, som yre Hvals og olme Kobbes børstereiste sorte, i Sekunden atter borte, vilde være i min Plage nyfødt Verden at opdage o et Tankens Paradiis, hvor den vilde bli'e tilbage, Skibet givende til Priis! Brune Tare, Tangens Klase vilde være blommet Grønt paa Forsmægtendes Oase, Himmelens Forsoningstegn.