United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det har jeg observeret; og derfor tar jeg også min hat og går. WERLE. Går du! Ud af huset? GREGERS. Ja. For nu øjner jeg endelig én gang en opgave at leve for. WERLE. Hvad er det for en opgave? GREGERS. Du vilde bare le, ifald du hørte det. WERLE. En ensom mand ler ikke let, Gregers. Se, far, der leger kammerherrerne blindebuk med fru Sørby. God nat og far vel.

Jeg er en ensom mand, Gregers; har altid følt mig ensom, hele mit liv igennem; men mest nu, da jeg begynder at drage alderen. Jeg trænger til at ha' nogen om mig. GREGERS. Du har jo fru Sørby. WERLE. Ja, det har jeg; og hun er, at sige, ble't mig næsten uundværlig. Hun er kvik, har et jævnt sind; hun liver op i huset; og det kan jeg sårt trænge til.

Og de stod alle og stirret mot den lille lappen som laa der saa ensom ute i havet, men som for hvert øieblik blev tydeligere og tydeligere for dem. Sir Ralph vendte sig mot Dale og sa smilende: „Tænk, denne lille flekken har vi reist alle disse tusen kilometer for at naa! Det ser ikke ut som om det hadde været stort at reise efter.“

Men det turde hun ikke, for hun vilde være ræd, det skulde møte hende bakefter, det hun længtet imot. Og det var jo mindst av alt at leve tæt indtil et andet menneske og saa kanske inderst inde være like ensom. Uf nei nei.

Det var den sommeren hun var femten aar, i den vanskeligste alderen. Da hadde han tat hende med sig paa rypejagt. Moren kunde ikke være med hun gik med lillegut dengangen. De laa paa en ensom liten sæter under Rondane. Aa, hun hadde aldrig været saa lykkelig før som hun var de morgener, hun vaagnet i sin lille kove.

Men der er ingen mennesker, som orker det i længden, altid at skulle gi støtte og aldrig faa. Skjønner du ikke, hun maa bli saa forfærdelig ensom, naar hun altid skal være den sterkeste? Hun er alene, og gifter hun sig med den der fyren, blir hun aldrig andet. Alle saa snakker vi til Jenny om os selv, og ingen har hun, som hun kan snakke til.

Men aldrig hadde han kunnet ane, at hendes kjærlighet var født syk, med spiren til sin død i sig selv. Det vilde ikke nytte, om hun prøvet at forklare ham det. Gert kunde ikke forstaa det . At hun hadde søkt ly i hans arme, fordi han var den eneste, som hadde budt hende det. Hun hadde været saa dødsens ensom. Da han bød hende kjærlighet og varme hun orket ikke vise det fra sig.

Uf herregud! Javist hadde hun hat det stridt og været ensom. Men stridt hadde de egentlig hat det, de fleste unge, hun hadde kjendt. Mange værre end hun. Bare hun tænkte paa alle de gamle og unge pikerne lærerinderne paa folkeskolen. Nærsagt de fleste hadde en gammel mor at forsørge eller søskende at hjælpe frem.

Her står han ensom mellem disse skarer af vilde venner og af usle skurke. De mægter ej at fatte ham, og han er altfor stolt til dem at ville fatte. Det er mod midnat. Alting er tyst; kun mit øje vil ej søvnen dvæle. Koldt blæser vinden, den skal kvæge mig og skænke kræfter . Ah, de trænges til! Du våger alene her den mørke nat? MANLIUS. Jeg har, da du var barn, bevogtet dig tidt.

Som hun sat der i aftenstilheten og saa paa den vakre solnedgang, blev hun grepet av en forunderlig følelse. Hun følte sig saa ensom og forlatt, der hun sat mellem de tause grave utenfor kirken. Hun tænkte paa sin far som laa under torven. Hun tænkte paa sin mor som hun ikke kunde huske.