United States or Saint Kitts and Nevis ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvor svineheldigt var det ikke, at han var kommet mig i Forkøbet! Min Ære var reddet. Fem Kroner Gud bevare dig, Mand! Du kunde lige så gærne spurgt mig om fem Aktier i Dampkøkkenet eller en Herregård ude i Aker. Og Tanken på disse fem Kroner fik mig til at le højere og højere. Var jeg dog ikke en Pokkers Karl, hvad? Fem Kroner! Jo, her var rette Manden!
Hun hadde sittet igjen og set paa andre som danset vinen hadde hun drukket av, og musikken hadde larmet om hende, og hun hadde sittet og følt den bitre ensomhet, som det er at være ung og ikke kunne danse med og ikke kunde tale de andre unges sprog og ikke le deres latter men hun hadde forsøkt at smile og snakke og se ut, som hun moret sig igjen.
Præstens Datter Katharina stod just Brud, da de brød ind i Landsbyen; og hun er i Forvirringen bleven tilbage, hun og hendes Brudejomfruer. »Alonzo de Tobar, vil du ikke være med?» raaber en Landsmand, idet han paa de Andres Skuldre svinger sig op i Ghorvinduet, og seer ned i den flammende, qvindefyldte Kirke. » Ah, Paraiso de Demonio! Ah, le paradis de l'enfer ! O Helvedes Paradiis!
Saa merket hun hans forlegenhet og kom ham tilhjælp, lodset ham ind i smaaprat og smaalatter, og det blev let for ham at tøve og le med hende . I øieblikket var han hende taknemlig hun fyldte let og behændig alle pauser og hjalp ham paa glid, hvergang han gik istaa. Først bakefter, naar han kom hjem, var han skuffet. Det var ikke blit andet end smaaprat om alslags muntre smaatterier idag igjen.
Og i den forvirrede følelse av ængstelse og ulyst lo hun forcert. «Nei Helge la være de skoene, som jeg gaar og traakker paa disse møkskitne gaterne med » Helge Gram reiste sig op nøktern og ydmyget. Hun prøvet at le det væk: «Tænk de skoene du kan vite, der er tusen ækle bakterier paa dem » «Uf! din pedant og slik en vil være kunstnerinde .» Nu lo han og.
Derfor gir jeg Dem det ord som mine papirer sier at jeg skal si. Ordet er „ Giv “.“ Hverken Dale eller Sir Ralph sa noget paa en stund. Men saa satte Sir Ralph i at le. „Paa min ære, det ordet sier ikke stort! Men vi maa naturligvis ha de øvrige ord ogsaa for at faa sætningen utfyldt.“
Åhå!« Hun lo med en Gang, højt, inderligt som et Barn. »Nej, hvor De er slu! Det sagde De bare, forat få mig til at tage Sløret af. Ikke? Ja, jeg forstod det. Men det skal De være blå for . . . . til Straf.« Vi begyndte at le og spase, vi talte ustandseligt hele Tiden, jeg vidste ikke, hvad jeg sagde, jeg var så glad. Hun fortalte, at hun havde set mig engang før, for længe siden, i Teatret.
Klokken var et kvarter over to, da Dale, som stod i styrehuset og brukte sin kikkert, pludselig satte i at le og spurte: „Er der en tokrone at vinde nu ogsaa, Sir Ralph?“ „Nei, ikke denne gang,“ kom det leende til svar. „De og gutterne er altfor skarpsynte for mig!“ „Men ser De virkelig noget, Dale?“ spurte Jack ivrig. „Noget virkelig ikke noget narreri!“
Jeg vilde blot give den lille Pige derhenne min Vest . . . . til hendes Fader . . . . Det behøver De ikke at stå og le ad. Jeg kunde bare gå hjem og tage en anden på.« »Ingen Opstyr på Gaden!« siger Konstablen. »Såh, marsch!« Og han puffer mig afsted. »Er dette Demses Papirer?« råbte han efter mig. Ja, Død og Pine, min Avisartikel, mange vigtige Skrifter!
Der hadde de bodd, da stedfaren døde. Hun stod litt utenfor den entrédør, som bar en messingplate med G. Gram. Hun hadde hjerteklap og forsøkte at le av sig selv. Altid var hun nu slik meningsløs beklemt, naar hun skulde op i en situation, som hun liksom ikke hadde faat tænke sig ut aar i forveien.