United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Helge holdt hendes ene haand paa sin arm og klappet den og Jenny flyttet den nedover hans ærme, til den laa gjemt mellem begge hans hænder. Helge lo sagte og glad for sig selv. «Ler du, gutten min?» «Jeg tænkte paa de tyskerne bare » og saa lo hun ogsaa sagte og likegyldig, som lykkelige mennesker ler av uvedkommende bagateller. De hadde gaat over Forum om morgenen.
FALK. Han er lidt sky endnu, men blir nok tam, når han en ugestid har båret skiltet. Hvor sidder han? FRØKEN SKÆRE. Nu vel; men fristen blir ikke lang. FALK. Å, giv ham et kvarter, så kan De forfra jo begynde legen. Nu er han inde i en engelsk præken FRØKEN SKÆRE. En engelsk ? DAMERNE. Å, De narrer os! De ler! FALK. For ramme alvor.
Og sommetider var jeg glad og for jeg slap at være alene med Lennart endda jeg holder av ham og han av mig det vet jeg, han gjør, og spør jeg om det, saa sier han, det vet du vel og ler saa rart og bittert.
NILS LYKKE. I vilde sagt noget mere. Å nej, det kan være det samme. NILS STENSSØN. Hvoraf ler I, herre? NILS LYKKE. Af ingenting, herre! Ja, det får I gøre som I selv synes. NILS LYKKE. Så lad al forstillelse fare. I er kendt, grev Sture! Tror I også, at jeg er grev Sture? Jeg er ikke grev Sture. NILS LYKKE. Virkelig ikke? Hvem er I da? NILS STENSSØN. Mit navn er Nils Stenssøn. Nils Stenssøn?
Men nej, nej; jeg følger jer ikke; jeg vil ikke ride uden Sigurd! Det hjælper ej, de ser mig; de ler og vinker, de sporer sine heste! Jo, på havets bund kan hænde! Nu kan I sove roligt; thi uhævnet ligger I ikke! Fader, fader, skrækken dræber mig; al den blodige færd og uvejret; hør, hør! Giv fred og ly for mit barn! ØRNULF. Gunnar herse!
Men Dick lo. En stille klukkende fornøiet latter. «Hvad griner du af. Jeg synes det er alt andet end morsomt,» sagde jeg, og det var sandt. Jeg ligte slet ikke at vi havde fornærmet Jonas Ratje. «Hvad jeg ler af? Jo endelig en gang fik jeg da sandheden ud af ham. I mange herrens aar har han løiet for mig, for ikke at tale om de skammelige løgne han svor paa i retten dengang.» «Var det saa groft?»
»Jagu kommer jeg, forat få dem, ja!« svarer jeg og ler højt, som om det burde have været indlysende for hende allerede straks, at jeg kom, forat få dem. Jeg tager også nede på Bordet en Kage, et Slags Franskbrød, som jeg begynder at spise på.
Hun slår Armen om min Hals, ganske langsomt, ømt; hendes Ånde puster mig lige i Ansigtet fra de røde, dirrende Næsebor; med den anden Hånd begynder hun selv at åbne Knapperne, en for en. Hun ler forlegent, ler kort og ser flere Gange op på mig, om jeg skal mærke, at hun er bange. Hun løser Båndene op, hægter op Korsettet, er henrykt og ængstelig.
Kan de finde hænder, som vil løfte dem op, tar de mot og traakker i de samme hænder efterpaa. Har de tæften av, at en trop marsjerer fremover, slutter de sig til den for at faa part i byttet men loyaliteten, kameratskapsfølelsen, de eier den ikke. Maalet de ler av det i al hemlighet. Retfærdigheten igrunden hader de den de vet, seirer den, gaar det dem ilde.
Mit rygte hjemme i Kristiania det har jeg da ødelagt saa grundig engang for alle at » Hun lo hysterisk. «Skidt med det og. Jeg bare ler jeg.» «Jamen søte Cesca. Jeg skjønner ikke du bryr dig jo ikke om nogen av disse mandfolkene. Hvorfor vil du . Og det der med Ahlin kan du da ikke begripe det er alvor med ham. Det var alvor med Normann Douglas. Du vet ikke, hvad du gjør.