United States or New Caledonia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Dette lille hilsebekjendtskap gav ham saan en god, hjemlig følelse. Foran ham stod Cescas vase; han passet paa at fylde den med friske blomster altid. Og signora Papi var flink til at forstaa hans italiensk. Det var for hun hadde hat danske logerende, sa Cesca danske kan ikke lære fremmede sprog.

Desuten fandt Dave paa at binde en tinkop til en lang stang og bore et hul i væggen, saa Bill for at faa vand bare behøvet at stikke koppen ut og fylde den med sne. Allikevel var det med tungt hjerte, at Bill saa sin ven drage avsted. Det blev lange dage for ham.

HJALMAR. Nej, nej, nej; tvert imod. Du ikke sige noget sådant. Jeg kan da ikke evig og altid her og hænge over de samme anstrængende tankerne. Jeg ha' noget ved siden af, som kan fylde ventetiden ud. Inspirationen, indskydelsen, ser du, når den kommer, kommer den alligevel. GREGERS. Min kære Hjalmar, jeg tror næsten, du har noget af vildanden i dig. HJALMAR. Af vildanden?

Det stedse var min lyst at trodse faren. FURIA. O, herligt; herligt! er og min lyst; og dette tempel hader jeg des mere, fordi jeg lever her i stadig tryghed, og ingen fare bag dets mure bor. O, denne tomme handlingsløse færden, et liv, mat, som lampens sidste blus ! Hvor trang en tumleplads for al min fylde af vide formål og af hede ønsker!

Mit arbeide er ikke nogen ordentlig job, som f. eks. at fylde bensinbeholderne,“ sa Sir Ralph, „men det er at sørge for alle de tusen smaa filleting som ingen husker før i sidste øieblik.“

HJØRDIS. Hånd værket, Gunnar, skal de tunge dage være forbi; ikke skal jeg da længere af stuen når du kommer; ikke tale umilde ord og døve dit smil, når du er glad; jeg skal klæde mig i pel og i kostelige silkeklæder; farer du i leding, jeg følger dig, rider du i fredsom færd, jeg rider dig næst; ved gildet skal jeg sidde hos dig, fylde dit horn, drikke dig til og kvæde fagre kvad, der kan fryde dit hjerte!

GINA. Men, snille Ekdal, det kan komme til at ud over gamle- far; kanske mister han nu den stakkers lille fortjenesten, han har hos Gråberg. HJALMAR. Jeg havde nær sagt: gid det var vel! Er det ikke noget ydmygende for en mand, som jeg, at se sin gråhærdede far som et skumpelskud? Men nu kommer snart tidens fylde, tænker jeg. HEDVIG. Å ja far! Gør det! GINA. Hys; væk ham bare ikke!

Saa han kunde jo elske hende like godt, om hun var død. Det var det, at han elsket hende, som var hans lykke han hadde lykken i en evne hos sig selv. Hvis det var saa, at hun manglet den evnen, saa hjalp jo ingenting. Arbeidet kunde ikke fylde hende, saa hun ikke længtet efter noget utover.