United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Oh yes, save.» Dick faldt uvilkaarlig i staver. Om lidt kom det: «Men jagu er det haardt for en gammel synder. Her pumper de forsyne mig best special Highland blend ombord som om det var det klare kildevand; this is the oppertunity of a lifetime, som de siger hjemme i Skotland og saa ikke smage det. Paven og alle hans helgener og engler kan ikke staa for en slig fristelse.» «Hør nu her Dick.
Med usædvanlig høj Stemme læste han Indledningen, som syntes at vare en Evighed. Endelig kom han til selve Dommen, og allerede ved de første Ord gik der som et elektrisk Stød igennem Tilhørerne. Det var Boris’ Navn, der var nævnet og blev efterfulgt af en lang Mumlen, som ingen forstod. Det var Opremsningen af alle hans Synder saa fulgte en kort Pavse, og saa kom Dommen Døden!
Han hadde gaat og baaret paa noget hele julen, sa han, og nu kunde han ikke bære det længere. „Jeg har faat det saa alvorlig i det senere. Jeg er blit en synder,“ stammet han frem. „Før har jeg staat i menigheten bare som et skikkelig verdens menneske. Men jeg har været uomvendt. Nu vil jeg forsøke at leve anderledes.
Gives Sted paa Jorden, hvor gammel Kummer, ved at stemmes i Naturens blide Toner, kan bedøves og forglemmes, hvor sig Had med Had forsoner, hvor usalig Lyst til Synder dæmpes, Lidenskaben tæmmes, Løven liig i Barnets Snor, kun ved Syn af Egnens Ynder, Tanken om en Guds Nærvær i Naturens Majestæt, i hans Almagts Høihed klædt, og ved Følelsen af Freden, der er over Egnen gleden som et paradisisk Skjær, som en Glories Straaleære hvormed Høj og Tinde pranger: da forvist det Sted maa være i det deilige Hardanger .
O, Gud, vær mig synder naadig,“ stønnet han, idet han stod og tørret taarerne av ansigtet. „Og saa vil jeg be dere, kona og barna mine, at di maa følge mig til himlen, saa vi faar være sammen der, vi som har været sammen her paa jorden.
Hans tekst var: „Han ynkedes inderlig over folket; ti de var vansmægtende som faar uten hyrde.“ „Vi har hørt om nøden iblandt hedningene idag,“ sa han, „og det er visselig sandt at sjælene derute vansmægter og dør i hedenskapets synder og laster. Men jeg betragter det som et stort privilegium idag at faa forsøke at vise eder noget av nøden iblandt vore egne landsmænd ute paa indremissionsmarken.“
Hans tekst om aftenen var „Den forlorne søn.“ I begyndelsen av prækenen talte han om lignelsen i sin almindelighet og sa at alle beretningene i det femtende kapitel av Lukas evangelium viser os Guds naade imot den fortapte synder, derfor kaldes hele kapitlet det store naadens kapitel.
Det er kun Guds naade at du som er en synder ikke er død i din synd, men at der endnu er anledning til at „staa op“ og „vende om.“ Tilslut talte han om Guds naade imot barnet, naar det vender træt hjem fra det fremmede land. Den unge mands øie blev vaadt og hans stemme fik en inderlig klang naar han talte om Guds forbarmende kjærlighet til den som kommer til sig selv og gaar hjem.
Jeg forstod, hvad han vilde, følte pludselig igen en liden Gnist af Ære og svared: »Kan ikke! Jeg har lovet at være i Bernt Ankers Gade Klokken halv otte, og . . . .« »Halv otte, rigtigt ja! Men nu er Klokken otte. Her står jeg med Uret i Hånden, det er det, jeg skal herned med. Så, ind med dig, sultne Synder! Jeg får mindst fem Kroner til Dig.« Og han puffed mig ind.
Han brød sig slet ikke om at Trumpen begyndte at brøle om «hjælp» alt det han orket. Dick kastet et foragtelig blik udenbords. «Lad ham gaa tilbunds. Det er jo bare en søndfjording,» sagde han ligegyldig. «Aa, Gud bevare mig arme synder,» stønnet han. «Træk mig op. Jeg klarer ikke at holde mig oppe længere nu.» «Aa jo da.
Dagens Ord
Andre Ser