United States or Gibraltar ? Vote for the TOP Country of the Week !


Med usædvanlig høj Stemme læste han Indledningen, som syntes at vare en Evighed. Endelig kom han til selve Dommen, og allerede ved de første Ord gik der som et elektrisk Stød igennem Tilhørerne. Det var Boris’ Navn, der var nævnet og blev efterfulgt af en lang Mumlen, som ingen forstod. Det var Opremsningen af alle hans Synder saa fulgte en kort Pavse, og saa kom Dommen Døden!

Det skal have staaet i alle Aviser, efter hvad Folk siger!“ Andrey mindedes, at der i enkelte Blade af Smuds-Pressen havde været gjort en Del Løjer med Zinas gule Kat, som man nogle Dage efter Arrestationen havde fundet i Boligen halv død af Sult. I dette Øjeblik løb en utydelig Mumlen igennem Menneskerækken; det lød, som naar et Vindpust farer igennem Skoven. „Nu kommer de!

Omendskønt ingen havde ventet andet, faldt dette Ord dog som et Hammerslag paa de spændte Nerver. Derpaa fulgte Vasilys Navn atter en Mumlen; men kortere saa et nyt Hammerslag: Døden!

Hvad der skal gøres?“ gentog Andrey. „Der er kun en eneste Ting for os nu at gøre, det er, saa hurtigt som muligt at lade vore ulykkelige Venner faa Meddelelse om, at alt Haab er ude, for at de kan faa Tid til at ruste sig til at møde deres Skæbne!“ Der gik en Mumlen gennem Værelset. Andreys Raad var ham saa uligt og kom dem alle saa ganske uventet.

Den tredje i Rækken er Zina, hende, hvis Skæbne er bleven mest diskuteret, og om hvem man har været mest i Usikkerhed Tavsheden i Salen bliver om muligt endnu mere aandeløs. „Er det Liv eller Død“ „Liv eller Død?“ spørger hvert Hjerte sig selv medens den uhyggelige Mumlen bliver ved i det uendelige Skyld hobes paa Skyld; den truende Hammer løftes højere og højere en kort Pavse, og atter falder den med en skurrende Lyd Det er Døden!

Skildvagten aabnede Porten og lukkede den atter omhyggeligt efter dem Andrey var inden for Løvens Kløer! Et Øjeblik paakom der ham en uhyggelig Følelse af Hjælpeløshed, han var til Mode som en Mand, der pludselig kastes i et Fangetaarn. Saa saa han op og lyttede. En undertrykt Mumlen af mange Stemmer hørtes rundt omkring, men alting var mørkt.

Den Mumlen, som efterfulgte Botcharovs Navn, bestyrker denne Formodning det er rent ubetydelige Forseelser, der opramses Publikum hører næppe efter mere. Da studser man pludselig ved at bemærke en let Skælven i Dommerens Stemme en kort Pavse, og Dødsdommen er forkyndt!