United States or Martinique ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Naa, hvordan gaar det, Sam?“ spurgte David. „De ventede mig vel ikke saa snart?“ „Jeg ventede Dem slet ikke, Hr. David eller rettere ikke i Dag. Jeg tænkte, at De først kom i Morgen.“ „Jeg havde noget at tage Vare paa,“ svarede den unge Mand og satte sig i en Lænestol af tvivlsom Kulør og skrækkeligt Udseende, som stod op imod Væggen. Samuel balancerede paa en høj Træstol, som manglede et Ben.
Myrtov vidste, hvad der ventede ham, og ingen ofrer vel sit Liv for at redde en anden, uden at denne anden er en Mand af høj Værd.“ „Var Myrtov og Taras intime Venner?“ spurgte Tania igen. „Nej aldeles ikke, de kendte kun hinanden saadan i al Almindelighed. Myrtov som jeg kender lidt til kunde personlig ikke engang lide Taras, han var ham for meget af en Diktator.
Helene Zubova var kommen straks efter Middag for at hente hende til en Spadseretur, Georg ventede paa dem i Parken, og de kom næppe hjem før sent paa Aftenen, forklarede den gamle Herre. Andrey følte sig bittert skuffet og vilde straks tage Afsked, men hans Vært holdt ham tilbage. „Sid dog ned og ryg en Cigar!“ sagde Repin. „Jeg fejrer ogsaa min Søndag nu.“
I den første Landsby, de kom til, lejede de et lille Enspænder-Køretøj og ankom ved Middagstid til Jernbanestationen. Her ventede David paa dem med den gode Nyhed, at Vejen var klar, og ikke længe efter dampede de af Sted til St. Petersborg.
Andrey kunde ikke faa Øje paa Georg og tænkte, at han maaske ventede ved Udgangsdøren.
Uden at give sig Tid til at vente paa Varia var han hurtigt smuttet ud igennem Porten. Han længtes efter at faa fat paa det dyrebare Brev, som ventede paa ham i Slutterens Hus.
Hun søgte nogen dernede. I Afskedsbrevet, som Andrey den Gang endnu ikke havde modtaget, havde hun skrevet, at de alle vilde være glade, hvis en af Vennerne vilde tage Plads paa et iøjnefaldende Sted undervejs, saa at de endnu sidste Gang kunde ses. Hun ventede, at Andrey vilde komme, og opdagede ham øjeblikkelig.
Han ventede ikke forgæves. Efter en kort Stilstand brød den ulmende Revolution atter ud med fordoblet Kraft, og Andrey greb med Begærlighed denne Anledning. Han sendte en ny Forespørgsel, affattet i veltalende, overbevisende Ord, noget, som uheldigvis aldrig fandtes i hans mere gennemarbejdede literære Frembringelser.
Nu troede jeg, at de nok til sidst gik af sig selv, de Slyngler, og saa var det dog bedst ikke at vække deres Mistanke ved at rende. Derfor blev jeg!“ „Hvad hændte der saa mere? Ventede de længe paa mig?“ „Ja, til efter Midnat!“ sagde han med krænket Mine. „En halv Time efter, at du var gaaet, kaldte de mig ind for at jeg skulde holde dem med Selskab!
Paa denne Maade har adskillige Kujoner undgaaet den Skæbne, der ventede dem. Men disse Mennesker, som nu var førte sammen her for at fuldbyrde en Hævnens Gerning, spredtes ikke ved Offerets Flugt.
Dagens Ord
Andre Ser