United States or Libya ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da Mødet var forbi og enhver efterhaanden gaaet til sit, blev Tania tilbage; det var hendes Agt at blive hos Andrey Aftenen over. Det lykkedes dem at finde et Værelse, hvor de kunde være ene; men i Værelset ved Siden af taltes der saa højt og ivrigt, at de uafbrudt hørte Ordene derinde fra. Det var dem ikke muligt at faa en fortrolig Samtale i Gang.

Værre, meget værre, siger jeg!“ gentog han. „Hvad i Alverden har du da oplevet? Lad os snart faa det at vide!“ sagde Andrey. Og Vasily fortalte. „Ja, men for Pokker, hvorfor gik du ikke med mig?“ spurgte Andrey, da Vasily var kommen til Mødet paa Trappen. „Ja!“ svarede han og kløede sig sindigt bag ØretHavde jeg vidst, hvad der kom bag efter, saa havde det jo været det klogeste.

Saa aftalte man, at Vasily næste Aften skulde føre ham hen til Stedet, og Mødet sluttedes. „Hvor kan jeg træffe dig i Morgen?“ spurgte David. „Det har jeg ingen Idé om spørg Zina! Jeg staar under hendes Kommando,“ svarede Andrey. „Kom til Rokhalsky i Morgen, vi er der alle, Andrey skal bo sammen med Vasily,“ svarede Zina.

De forlod altsaa Mødet sammen; paa Vejen spurgte Andrey hende, om hun ofte besøgte sin Fader, og hvorledes han egentlig havde taget Skilsmissen. Andrey nærede den dybeste Højagtelse for den gamle Advokat, og Tania vidste det.

Han foresatte sig bestemt kun at se hende til de Tider, naar deres fælles Arbejde førte dem sammen; men allerede næste Dag mødte han hos hende længe før den fastsatte Tid for Mødet under Foregivende af at maatte tale med hende om den forestaaende Diskussion. Den Sag var afgjort i et Par Minutter, og for første Gang i sit Liv var det ham umuligt at finde paa noget at tale med hende om.

Mødet forløb under en lysere og mere forhaabningsfuld Stemning end de foregaaende; hver enkelt følte, at Sagen umuligt kunde have været grebet bedre

EGIL. Der foran den sorte hest! Fader, fader! Nu er Hjørdis visselig død! ØRNULF. Det er vel , Gunnar; og hende havde jeg mere at hævne end dig. Dyrt blev mødet for os begge; der er min hånd; fred og forsoning! GUNNAR. Tak, Ørnulf! Og nu tilskibs; jeg farer med til Island!

SIGURD. Med ufred? KÅRE. Ja, det kan du lide ! Du hindred mig før; men nu tænker jeg det er dig kært nok! SIGURD. Kan vel være. KÅRE. Jeg har hørt om din handel med Gunnar; men går det som jeg vil, kommer han med vege våben til mødet. SIGURD. Det er vovsomt værk du pønser ; agt dig, bonde! Lad mig om det; vil du takle dit skib inat, skal vi lyse op for dig!