Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 12. juli 2025
Greven var hovedet for bønderne. Hvis hans død rygtedes, så vilde de gå fra hverandre, og der blev da intet af det hele. NILS STENSSØN. Kan nok hænde; jeg er ikke så inde i de ting. NILS LYKKE. Men hvorledes kunde det falde eder ind at give eder ud for greven? NILS STENSSØN. Hvorledes det kunde falde mig ind? Ja, hvad véd jeg det? Der er falden mig så mangen galskab ind i mine dage.
Jeg føler mig en Tullia; men du? Foragt dig selv; foragt dig, Catilina! CATILINA. Skal jeg foragte mig, fordi mit sind ej længer huser vild ærgerrighed? FURIA. Her står du på en korsvej i dit liv. Hist venter dig en tom og dådløs færden, en mellemting af død og døsig slummer; men på den anden side skimter du et hersker-sæde. Vælg så, Catilina! CATILINA. Du lokker og du frister til fordærv.
For det var umulig at leve, naar man bare hadde sig selv at tro paa sig selv at elske. Den frivillige død hadde hun altid regnet med. Om hun døde nu . Ja saa var der mange, som hun holdt av og som vilde bli bedrøvet men der var ingen, som ikke kunde undvære hende. Ikke en, som hun var saa umistelig for, at hun kunde ha forpligtelse til at slæpe paa sit liv for den saks skyld.
»Hør nu her,« sagde jeg, skinsyg på hans blotte Tanke, »om det nu var min Kæreste?« »Død og Pine!« sagde han. »Ja, det blev afgjort igår.« Jeg havde slået ham flad, han troed mig ubetinget. Jeg løj ham fuld, forat blive af med ham igen; vi fik Øllet, drak og gik.
Hovedkvarteret var Centrum for Partiets hemmelige Korrespondance over hele Rusland, dertil indløb alle Meddelelser fra Fængslerne, Fæstningerne, Minerne i Sibirien og fra øde, fjerne Isregioner enhver Post bragte Fortællinger om ødelagte Menneskeskæbner, om frygtelige Familietragedier, om Vanvid, Selvmord og Død under alle Former.
Aa etpar gloser, som han hadde rablet paa et stykke papir en bok, der bar bud til hende fra noget i hans væsen det var jo det, som hadde vakt den sidste flimrende længsel mot livet, dengang hun slæpte sig som et lemlæstet dyr efter barnets død . Kom han nu saa fik han ta hende. Bære hende over det første stykket. Siden skulde hun nok førsøke at gaa selv .
Den Fremmede vrister Vasen af Drengens Haand. »Hvad gaaer af dig, Dreng? Navnløs, Navnløs , min Dreng, fik du ondt af denne stærke Blomsterduft? eller har en Slange stukket dig?» Qvisten med Rosenknoppen er af, og Drengen er død. »Hvad er dette? Ha, der var Blod paa Qvisten, som jeg skar, Blod som i en Vunde aaben, og en Draabe paa mit Vaaben.
Og med sin far, som var død, før hun kunde huske. Han var i graven og i himmelen, men i virkeligheten bodde han hjemme hos mor og hende han hang over pianoet og saa paa alt, mor og hun gjorde og hørte efter alt de sa moren snakket og snakket om ham, og fortalte, hvad han syntes om alting det maatte de gjøre, og det maatte de ikke gjøre for far.
MANLIUS. Her, Catilina, har du dine venner; i lejren slog jeg larm, som nys du bød CATILINA. Har du dem sagt ? MANLIUS. De kender nu vor stilling. STATILIUS. Vi kender den, og vi skal følge dig med sværd i hånd til kamp om liv og død. CATILINA. Jeg takker eder, tapre våbenbrødre!
Regnen strømmed ned udenfor os. »Så får Di gå ind til Vagthavende og mælle Dere som husvild,« sagde han. Som husvild? Det havde jeg ikke tænkt på. Ja, Død og Plage, det var en god Idé! Og jeg takked Konstablen på Stedet for dette fortrinlige Påfund. Om jeg bare simpelthen kunde gå ind og sige, at jeg var husvild? Simpelthen! . . . . »Navn?« spurgte Vagthavende. »Tangen Andreas Tangen.«
Dagens Ord
Andre Ser