United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og jeg ser mer; er De i støvet trådt, og æltet til et ler, hvis form ej huskes, da skal af hver en tusendkunstner fuskes med modellerkniv plumpt og dumt og råt. Vorherres gerning verden plagierer, den skaber Dem påny i eget billed; den ændrer, lægger til, tar fra, formerer. Og er De slig på postamentet stillet, da jubler den: Se nu er hun normal! Se hvilken plastisk ro; som marmor sval!
Der var en lidenskabsløs, absolut indre Ro over ham som over en Mand, der har opgjort sit Regnskab med Livet, som intet har at vente, intet at frygte og intet mere at give bort. Vistnok havde han endnu den ene Gerning hans Livs største for sig; men der var allerede arbejdet saa meget paa den, at det forekom ham, at det, der var tilbage, næsten allerede var udført.
Forstil Dem ej, det nytter Dem kun lidt; thi skønt min gerning ligger i det lave, så fik jeg endda et slags klarsyns-gave. Ja, Falk, De elsker hende. Glad jeg så den unge kærlighed i blomst at stå; men denne kærlighed, den stærke, kække, den er det, som kan hendes lykke knække. Det tør De sige! Med erfarings ret. Hvis nu De hende vandt Hvad så?
„Aa, bliv mig fra Livet med dine Minearbejdere! de beviser intet,“ udbrød hun ærgerligt. „En Lignelse er intet Argument. Men vi har ingen Tro til vor Gerning, det er Sagen! Hvis vi havde den rette Tro, vilde vi ogsaa have Mod til trofast at blive ved den!“
FALK. Som digter; ja, thi det er hver den mand, i skolestue, tingsal eller kirke, hver den, i højheds som i ringheds stand, der øjner idealet bag sit virke. Ja, opad går jeg; flugtens hest er sadlet; jeg véd, min gerning er for livet adlet! Og nu, farvel! SVANHILD. Farvel! Et kys! SVANHILD. Det sidste! FALK. Om alle lys i verden slukkes ud, lystanken lever dog; thi den er Gud. Farvel!
STRÅMAND. Herr Falk! FALK. Herr pastor! STRÅMAND. Er de mere medgørlig nu, end da vi skiltes? FALK. Nej, jeg går min ufravigelige vej STRÅMAND. Selv om De træder næstens lykke ned? FALK. Jeg planter sandheds urt i lykkens sted. STRÅMAND. Nå, var det kanske spøg? FALK. Ja, trøst Dem med, det værk går op i røg; i gerning, ej på prent, jeg bryder isen.
„Nej, hvor kan du tro det?“ svarede Vennen. „Det vilde være rent umuligt; hun vilde jo bringe ham i den ene Forlegenhed efter den anden. Hun bor for sig selv i det Distrikt, hvor hun har sin Gerning.“ Georg tilføjede intet videre, men saa med et underligt Blik hvori der laa baade Ømhed og Sorg op paa sin Ven. Dette Blik forfulgte ofte Andrey; han kunde ikke forklare sig det.
Han saa dette kære Ansigt smile i Lykke og overstrømmende Ømhed og han saa det atter som ved det sidste Møde fortrukket af Sorg og Smerte. Andrey gik mekanisk videre den rigtige Vej; men hans Tanker var ikke mere ved hans Gerning, og han havde uvilkaarlig sagtnet sine Skridt.
GREGERS. Det er den heldigvis. Hvad der er forbrudt imod gamle Ekdal, både af mig og af andre, det kan aldrig bødes på; men Hjalmar kan jeg fri ud af al den løgn og fortielse, som han her holder på at gå til grunde i. WERLE. Tror du, at du vilde gøre en god gerning med det? GREGERS. Det tror jeg da så trøstig.
„Aa jo! Sandt nok, han ser ikke ud over Dagens Gerning; men han er Dagens Mand, og det er hans Arbejde, vi alle gør. I