United States or Turkey ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men den Del af Samfundet, som nu er neutral. Nej, jeg kan ikke!“ brød hun pludselig af; der gik en heftig Skælven igennem hendes Legeme, og hendes Læber blev ganske hvide. „Aa, min Gud, hvad skal der blive af mig, naar de dræber dig?“ gispede hun, lagde Haanden over Øjnene og kastede sig tilbage.

Kom, lad mig trykke kransen i dit hår; den har en stærk, en lægsom glemsels-kraft; den dysser dig til ro! den dræber mindet. Den dræber mindet? Tør jeg tro dit ord? tryk din giftkrans tæt omkring min pande. Nu er du smykket. Sådan skal du træde for mørkets fyrste frem, min Catilina! CATILINA. Kom, lad os ! Did ned jeg higer såre; jeg stunder hjem til alle skyggers land. Lad os tilsammen !

Men nej, nej; jeg følger jer ikke; jeg vil ikke ride uden Sigurd! Det hjælper ej, de ser mig; de ler og vinker, de sporer sine heste! Jo, havets bund kan hænde! Nu kan I sove roligt; thi uhævnet ligger I ikke! Fader, fader, skrækken dræber mig; al den blodige færd og uvejret; hør, hør! Giv fred og ly for mit barn! ØRNULF. Gunnar herse!

Jo, I skal se, det går; thi når det lider imod den tid, da abonnenten bider, da bruger jeg en madding, som ej dræber den; da slagter jeg, storbladsvis, en pebersvend. Jo, I skal se mig kækt til laugets nytte stridende; som tiger, ja, som redaktør mit bytte bidende GULDSTAD. Og bladets titel? FALK. "Amors norske skyttetidende"! Det er dog ej dit alvor vel?

ØRNULF. Det sagde han! Ha, ha, nu skjønner jeg; Gunnar har skikket sin søn bort, Kåre ligger i ufred med ham THOROLF. Og nu roer han efter og dræber gutten! Afsted alle; det bytte vil vi strides om! THOROLF. Hvad har du isinde? ØRNULF. Lad mig om det; det skal blive mig, og ikke Kåre, som tager hævn! THOROLF. Jeg går med dig! ØRNULF. Nej, du følger Sigurd og din søster til Gunnars gård.

O, du fornuft-karrikatur, som dræber med galskabs hallingdans vennelæber! Var det fornuftighed, han vilde finde? Var det en kogebogs professorinde? Han kom herind som vårens glade svend, han kåred havens unge vilde rose. I drog den op for ham; han kom igen; hvad bar busken? Hyben! Vil De skose? FALK. En nyttig frugt til husbrug, ja, ved Gud! Men hybnen var dog ej hans vårdags brud.