United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
Eftersom aarene gik, kom Buffalo Bill for den nye generation, som vokste op, til at staa som personifikationen av den romantiske fortid, bindeleddet mellem det gamle og det nye. Hvor æret og avholdt han var, kom først rigtig frem, da han i begyndelsen av 1917 for første gang i sit liv blev syk og fra hjemmet sit i Cody maatte føres til et hospital i Denver.
Og nu havde vi fåt det så hyggeligt og koseligt hos os; og nu skulde Hedvig og jeg også snart begynde at koste lidt på os både med mad og med klæ'r. HJALMAR. I fortielsens sump, ja. GINA. Uf, den vederstyggelige fyren, som skulde få sin passasje her i huset! HJALMAR. Også jeg syntes, at hjemmet var godt at være i. Det var en vildfarelse.
HJALMAR. Og skulde jeg være urimelig en gang imellem, så herre gud husk på, at jeg er en mand, som bestonnes af sorgernes hær. Nå! Giv mig fløjten. HJALMAR. Tak! Sådan, ja. Med fløjten i hånd, og med jer to omkring mig å! Det er dog hjemmet. Og det siger jeg: her er godt at være. Hys, Ekdal, jeg tror der kommer nogen. Se så igen! Om forladelse GREGERS. er det ikke her, fotograf Ekdal bor?
Vi var altid saa sikre paa allesammen, at dig skulde der bli no av .» Hun hadde ledd: «Ja det var jeg ogsaa, Ella.» Alene. Hun hadde været det helt siden . Hun hadde vel været bortimot ti aar, da moren traf ingeniør Berner. De to hadde været paa samme kontor. Saa liten hun var, hun hadde skjønt det straks. Den døde faren gled liksom ut av hjemmet.
FURIA. Sværdet klinger; Catilina svæver alt på gravens rand; snart han som en lydløs skygge haster mod de dødes land. Ah, hvo er du uheldsvangre røst, der høres hist, uglen lig, når hult den varsler ifra træets kvist! Er du stegen fra de klamme skyggelande frem for at føre Catilina til dit skumle hjem? FURIA. Hjemmet er jo vandrings-målet, og hans veje gik gennem livets dynd og sumpe
Herregud, kan du ikke prøve at finde dig i det for min skyld. Det er da ikke dig, som skal gaa midt oppe i det leve i det der og arbeide .» Han hadde ret, tænkte hun, og hun bebreidet sig bitterlig, at hun ikke var mere taalmodig. Ja stakkars gutten hendes, han skulde leve og arbeide i det hjemmet, hvor hun neppe kunde holde ut et par timer.
Og hun satte sig til at skrive til ham. Det var bare etpar timer hun hadde været hjemme. Og det var blit saa uendelig fjernt og rart, alt hun hadde levet dernede. Saa uten sammenhæng med hendes liv her i hjemmet før. Og nu. Brevet blev bare klagende længsel. Jenny hadde leiet atelier. Og hun gik der og ordnet og satte istand. Om eftermiddagen kom Kalfatrus og hjalp hende.
OLLOVICO. Ja; men rådets afslag på hvert billigt krav lod ingen anden vej til redning åben; og sejrens løn, hvis vore venner sejrer, opvejer vel den farefulde dyst, der snart os venter nu. AMBIORIX. Så er det, broder! OLLOVICO. Løsrivelse fra Romas herrevælde, vor tabte frihed er vel værd en kamp. AMBIORIX. Ad kortest vej vi haste må til hjemmet; i hele Gallien må vi oprør tænde.
Klokken var seks, og han standsede ved Liteiny Broen for at overveje, om han skulde gaa videre ad Hjemmet til, eller om han skulde staa op i en Omnibus og kørte til Repins Sommervilla ved „Den sorte Flod“. Han kunde naa den paa en Time, og Dagen og Tiden egnede sig godt for et Besøg. Alligevel følte han lidt Samvittighedsnag ved at give efter for sin heftige Lyst til at besøge Repins.
Men hun hadde allikevel aldrig været saa glad i moren og hjemmet som nu. Det var ikke bare, at moren forstod litet; hadde hun set en gang imellem, at Jenny hadde det vanskelig, hadde hun ærlig prøvet at hjælpe og trøste uten at spørre. Hun vilde rødmet bare ved tanken paa at gjøre noget av sine barn et paatrængende spørsmaal.