United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !


GUDMUND. mægtig er elskov; i menneskets bryst vækker den tanker og længsel og lyst. Men kom, lad os begge til din søster ind. GUDMUND. Alt bør hun kende. GUDMUND. Nu godt; jeg går. GUDMUND. Der bier du? SIGNE. Til du har talt med hende. MARGIT. I stuen er både gammen og glæde; fruer og svende monne dansen træde. Det blev mig lummert om pande og bryst; Gudmund var ikke derinde.

Du havde sunget om al den lyst, som mægter at rummes i et menneskes bryst: du havde sunget om det frejdige liv blandt herrer og fruer. Alt som bedst kom bejlere fra øst og bejlere fra vest; og blev jeg min husbonds viv. GUDMUND. Å, Margit! MARGIT. Der gik ikke lang tid hen, før jeg måtte bitterlig græde. At tænke dig, min frænde, min ven, det blev min eneste glæde.

La planer om sin utenlandsreise flugten fra det hele. Hadde tat mot Cescas indbydelse til Tegneby for at forberede bruddet. Det var da ialfald bedre for Gert, at han var blit alene. Hadde hun voldt, at han nu hadde faat ende paa samlivet med hende saa hadde hun dog gjort ham noget godt. Overfor Jenny sat to unge fruer.

Billeder af helgener, riddere og fruer hænger i lange rader. Under loftet en stor brændende lampe med mange arme. I forgrunden til højre et gammeldags udskåret højsæde. Udtrykket I hendes ansigt forråder, hvorledes hun i erindringen gennemlever optrinnet med Nils Lykke. "Guds hellige blod, hvor hun er stolt og fager!"

Hvor det tyktes mig tomt i Solhaugs hal og i alle de store stuer! Her gæsted os riddere, herrer og fruer; her sang mig til ære mangen skald; men der var ikke én, som ret mig forstod, ikke én, som fatted min jammer; jeg frøs, som sad jeg i bergets kammer; dog værked mit hoved, dog brændte mit blod. GUDMUND. Men din husbond ?