United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !
MARGIT. Nej, Gudmund, hør! Ved gud og mænd ! GUDMUND. Forlyst dig som før; lev du i gammen og ære; så lidet skal Gudmund mørkne din dør; ret aldrig han skal dig besvære. MARGIT. Nu er det nok. Dine bitre ord vil volde dig anger og kvide.
Sig mig, mens fjernt fra bygden jeg vandred, har også hun sig så stærkt forandret? Er det i kongens gård slig høvisk tale man lærer? I minder mig om, hvordan tiden tærer GUDMUND. Margit, hel vel mine ord I forstår. Engang var I mig begge så blide; I græd, da jeg skulde fra bygden ride; vi loved at holde som søskende sammen i fryd og i ve, i nød og i gammen.
I trange tider holdt vi trofast sammen; hun fordrer ikke stort af livets gammen, og jeg er nøjsom, har alt længe sporet, at jeg blev skabt for hjemmet og kontoret. Lad andre følge svaneflokkens flugt; liv i det små kan også være smukt. Hvad siger ej etsteds geheimeråd Goethe om melkevejen, skinnende og hvid? Af den kan ingen skumme lykkens fløde, og endnu mindre hente smørret hid
Guds fred vi ønsker den frue mild; vi ønsker både gammen og glæde. Gid altid en himmel, så lys som idag, over Solhaugs tag må sig brede! En fodsti fører op i lien i baggrunden. Til højre for stien fosser en elv nedover og taber sig mellem fjeldstykker og stene. Det er lys sommernat. Døren til huset står åben; vinduerne er oplyste.
Der var en gammen i luft og i li; kirketiden fast var omme; thi alt som jeg red ad den skyggefulde sti mig vinked hver rosenblomme. Jeg trådte så tyst på kirkegulvet ind; presten stod højt i koret; han sang og læste; med andagt i sind lytted mænd og kvinder til ordet. Da hørtes en røst over fjorden blå; mig tyktes, at alle de billeder små vendte sig om for at lytte derpå. MARGIT. Hvad mere?
MARGIT. Det var sig en ungmø fager og fin, hun sad i sin faders gård; hun sømmed i silke, hun sømmed i lin; så lidet den gammen forslår. Hun sad så ene med sorrig og gru; der var tomt i hal og i stue; den jomfru liden var stolt i hu, hende lysted at vorde en adelsfrue.
FRØKEN SKÆRE. Og Lind svor højt at blive! De begge føjed sig; hvad fattes da? STRÅMAND. Nej, de forviklinger er mig for stive! Men Herregud, hvem kommer striden fra? Her er uenighed på alle kanter. Nu får vi thevand. Gud ske lov. FALK. Hurra for venskab, thevand, kærlighed og tanter! STYVER. Men dersom sagen hænger sådan sammen, så kan den endes let til alles gammen.
GUDMUND. Så mægtig er elskov; i menneskets bryst vækker den tanker og længsel og lyst. Men kom, lad os begge til din søster gå ind. GUDMUND. Alt bør hun kende. GUDMUND. Nu godt; jeg går. GUDMUND. Der bier du? SIGNE. Til du har talt med hende. MARGIT. I stuen er både gammen og glæde; fruer og svende monne dansen træde. Det blev mig så lummert om pande og bryst; Gudmund var ikke derinde.
FALK. Farvel! DE UNGE PIGER. Til dans i haven! EN ENKELT. Livet er at danse! EN ANDEN. En vårdags blomsterdans med friske kranse! NOGLE. Ja, danse, danse! ALLE. Ja, og aldrig stanse! STYVER. Ja, du og jeg er venner fra idag. STRÅMAND. Og jeg og du vil slå for fælles sag. STYVER. Når begge statens magter slår sig sammen STRÅMAND. Blir resultatet alles Tarv! STRÅMAND. Og gammen.