United States or Zimbabwe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Åhå!« Hun lo med en Gang, højt, inderligt som et Barn. »Nej, hvor De er slu! Det sagde De bare, forat få mig til at tage Sløret af. Ikke? Ja, jeg forstod det. Men det skal De være blå for . . . . til Straf.« Vi begyndte at le og spase, vi talte ustandseligt hele Tiden, jeg vidste ikke, hvad jeg sagde, jeg var så glad. Hun fortalte, at hun havde set mig engang før, for længe siden, i Teatret.
Se, kærligheden blaffer op og dør i næste stund; men hadet VESTALINDEN. Alle guder, det er jo vanvid! Til hjælp; til hjælp! NOGLE. Hvad er påfærde? ANDRE. Vestaflammen slukket! FURIA. Men hadets brænder; hævnens blusser højt! VESTALINDERNE. Bort, bort med hende; bort til dom og straf! Til fengslet føres hun. Derfra til døden. Nej, nej, ved guderne, det må ej ske!
CURIUS. De er tagne; en del blev fængslet, men de fleste dræbtes. O, skæbne, skæbne! Stød den i mit hjerte! Du var et redskab kun. Du handled ret CURIUS. O, lad med livet mig udsone brøden! CATILINA. Jeg har tilgivet dig. Ja, flugt? CATILINA. Nej, heltedøden! CURIUS. Det er forgæves! Undergang ham venter. Ah, denne mildhed er en tifold straf!
KNUT. Aldrig skal jeg mere prøve på at løse mit usalige løfte. Tro mig, jeg skal bedre mig. Bare jeg ikke får lide en uhæderlig straf for min gerning. GUDMUND. Jeg? Endnu før dagen er omme, må jeg ud af landet. Og Signe vil følge dig? MARGIT. Lykke være med jer begge! GUDMUND. Tak, Margit. De søger Gudmund Alfsøn. SIGNE. Å, herre i himlen! GUDMUND. Så er alt forbi!
Jeg vidste ikke, om der var Straf herfor, jeg kunde ikke sige det; men det var måske så, og Konen besinded sig ganske snart, blev rolig og talte ikke til mig mer. Hun lagde endog to Smørogbrød frem til mig til Aftens, men jeg modtog dem ikke, bare af Taknemmelighed mod Manden modtog jeg dem ikke, idet jeg foregav, at jeg havde fciaet lidt Mad ude i Byen.
Endelig lagde hun frem endel Kager til en ublu Pris, fire fem Stykker, som hun taksered til det højeste, hun kunde finde på, og bad mig tage dem og gå min Vej. Jeg kaevled fremdeles med hende, påstod, at hun snød mig for mindst en Krone af Pengene og desuden udsuged mig ved sine blodige Priser. Ved De, at der er Straf for slige Kæltringstreger? sagde jeg.
Men der var ingen Nøgle i Døren, og jeg rejste mig op; der var intet Håb mer. Da blander pludselig min Værts Røst sig med Konens. Jeg blev forbauset stående. Den samme Mand, som nylig havde truet mig, tager underligt nok mit Parti. Han siger: »Nej, det går ikke an at jage Folk ud imod Natten, ved du. Der er Straf for det.«
For Boris og Vasily var der absolut intet Haab; men det var muligt, at Zina eller Botcharov maaske endog begge kunde faa deres Straf formildet, Zina, fordi hun var en Kvinde, og Botcharov, fordi han vitterligt ikke var bleven overbevist om nogen virkelig Brøde. Det eneste Bevis imod ham var, at han havde skaffet Penge til Revolutionen.
At sidde deroppe imellem de fire paa Skændselens sorte Karre, surret fast til Træbænken lig hin Kvinde, hvis lyse, straalende Pande bøjede sig ned over Mængden, det var ikke Straf, ikke Rædsel! Nej, det var hellige Ønskers og skønne Drømmes Virkeliggørelse!
Dagens Ord
Andre Ser