United States or Martinique ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg gav et lidet hæst Råb; det var virkelig, som om jeg havde fået et Slag. »Hvad?« sagde hun. »Jeg syntes. De sagde noget? Vi har fået en Rejsende, og vi må have dette Værelse til ham; De får ligge nede hos os inat; ja, De skal få egen Seng der også.« Og førend hun havde fået mit Svar, begyndte hun uden videre at samle sammen mine Papirer på Bordet og bringe Uorden i dem allesammen.
Jeg mødte den ny Rejsende allerede i Trappen, en ung Mand med store blå Ankertegninger på Håndbagerne; bagefter ham fulgte en Sjouer med en Skibskiste på Skulderen. Den fremmede var vist en Sjømand, altså blot en tilfældig Rejsende for Natten; han skulde nok ikke optage mit Værelse i nogen længere Tid.
En Stund efter måske en meget lang Stund; ti det var allerede bleven ganske stille overalt stod jeg besynderligt nok udenfor Tomtegaden Numer 11. Da jeg havde stået og summet mig et Øjeblik og forundret mig herover, gik jeg indad Porten for anden Gang, lige ind i Beværtning & Logi for Rejsende. Her bad jeg om Husly og fik straks en Seng. Tirsdag. Solskin og Stille, en vidunderlig lys Dag.
„Du kan til Dels have Ret!“ svarede David. „Tal med Zina og de øvrige derom. Vi vil alle gerne have noget udrettet.“ Han rejste sig for at tage Afsked. „Jeg maa hen til mine tre rejsende,“ sagde han. „Hvorledes skal vi for Resten bære os ad med Sazepin? Vil du gaa med og hilse paa ham, eller skal han komme til dig?“
Jeg blev fastere og fastere bunden til denne Beværtning, dette Logihus for Rejsende, hvor jeg havde fået bo, trods min Forkommenhed. Mine Penge var for længe siden opbrugte, og jeg vedblev alligevel at gå og komme på dette Sted, som om jeg havde Ret dertil og hørte hjemme der. Værtinden havde endnu intet sagt; men det pinte mig alligevel, at jeg ikke kunde betale hende. Således forløb tre Uger.
Jeg ser opad Huset, som jeg just har passeret igennem: Beværtning & Logi for Rejsende. Det falder mig ikke ind at søge at komme væk, stjæle mig bort fra Kusken, som venter på mig; jeg går meget sindigt udefter Vognmandsgaden, uden Frygt og uden at være mig noget galt bevidst.
Der var i Hundredevis af rejsende, der passerede Grænsen hemmeligt, simpelthen for at spare Udgifterne ved et Rejsepas; og politisk mistænkte kunde komme lige saa nemt derfra som alle andre, naar der da ikke var noget ganske særligt paafaldende ved deres Ydre. „Det er meget muligt,“ bemærkede Annie Vulitch med en let Rødmen; „men der er dog mange, der er blevne arresterede ved Grænsen.“
Dagens Ord
Andre Ser