United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !


«Fy, at du kan lyve nu i din sidste stundRatjes stemme var mildt bebreidende og Trumpen gik under paany. «Hvormeget var det saa du fik?» «Syvogtyve kronerTrumpen var blevet myg som voks nu. Han skjønte det hjalp ikke at komme med løgn længer. «Syvogtyve kroner? Og nu vil du dele med Dick og mig? Vil du ikke det, Trumpen, vennen min.» «Jo bare hal mig op, jeg greier det ikke længer

Men saa skjønte han jo, jeg skulde ikke ha noget allikevel. Og da han spurte, om jeg ikke hadde tat feil, saa sa jeg, jeg hadde skrønt, for jeg vil ikke lyve for Lennart. Men det er han sint for, det skjønner jeg. Jeg skjønner, han tror ikke ordentlig paa mig, og det er saa skrækkelig. Hvis han forstod mig, saa maatte han da tro paa mig, synes du ikke?» «Jo Cesca

»Nej, nej, kære, det er vel svared jeg og troed ham hans Ord; der var jo ingen Grund for ham til at lyve i en liden Sag; det forekom mig også, at hans blå Øjne stod næsten fugtige, da han undersøgte sine Lommer og ikke fandt noget. Jeg trak mig tilbage. »Undskyld, dasagde jeg; »det var bare en liden Knibe, jeg stod i.«

Hun kunde ikke lyve stakkar ikke saa godt, at han et eneste barmhjertig sekund trodde det. Den korte, korte tiden ivinter de første blaagrønne vaarkvelderne da hadde hun altid kunnet være hjemmefra. «Det er leit for os Gert. Men det er saa vanskelig nu, jeg bor hjemme, kan du nok forstaa. Og jeg maa jo det, vet du, baade for mama trænger de pengene og jeg maa hjælpe hende.

Og hun negtet jo ikke for sig selv, at hun længtet efter en mand, som hun kunde elske og som elsket hende som hun kunde smyge sig ind til . Ung var hun, og sund og vakker og varm, og hun længtes . Men naar hun nu hadde faat etpar kolde øine, og naar hun nu aldrig hadde brukt at lyve for sig selv .

Hun angret allerede, og rød og fort sa hun: «Ja mit arbeide da kunsten altsaa » Gert Gram hadde reist sig paa knæ foran hende: «Jenny er der noget særlig du skal si sandt du skal ikke lyve er der noget iveien med dig. Si det » Et øieblik forsøkte hun freidig at se ham i øinene. Saa bøiet hun hodet. Og Gert Gram sank forover med ansigtet ned i hendes fang: «Aa gud. Aa gud. Aa gud, gud, gud