United States or Luxembourg ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans billede blev ved at hænge der men han var død. Det gik op for hende, hvad døden var. De, som var døde, eksisterte ikke uten i andres minde de andre kunde vilkaarlig slukke deres stakkars skyggeliv. Og saa var de slet ikke mere. Hun forstod, hvorfor moren blev saa ung og vakker og glad igjen. Hun saa det lys, som gik over hendes ansigt, naar Berner ringte paa deres dør.
Ja, hun maatte vel ha ret til at tro om sig selv, at hun ikke skulde gjøre fiasko som kvinde, blev hun nogengang glad i en mand sund og vakker som hun var med friske sanser, som hendes arbeide og uteliv hadde opøvet til mottagelighet. Og selvfølgelig længtes hun efter at bli glad i nogen og bli elsket faa leve.
Og tilsidst blev sletten yppig og grøn, og det vældet av farver langs grøftekanterne, og svovlgul iris og store hvite skjærmplanter stod og speilet sig i torvmyrernes vandhuller. En vakker dag drev der utover landet søt høiduft, som blandet sig i den salte tarelugt fra stranden. Badehotellet blev aapnet og der kom sommergjester i de smaa huser ved moloen.
Og hun negtet jo ikke for sig selv, at hun længtet efter en mand, som hun kunde elske og som elsket hende som hun kunde smyge sig ind til . Ung var hun, og sund og vakker og varm, og hun længtes . Men naar hun nu hadde faat etpar kolde øine, og naar hun nu aldrig hadde brukt at lyve for sig selv .
Dermed reiste han sig paa sin sedvanlige energiske maate, nikket og skridtet ut av kontoret og gjennem fabrikken. Tok saa veien mot en liten vakker villa som laa like ved. Her bodde han, og hadde en gammel husholderske til at styre huset for sig.
Aa faa se paa dig, Jenny. Saa vakker som du er. Hjemme tror de, jeg er i Berlin nu. Jeg gaar paa hotel inat og blir inkognito i byen nogen dage er ikke det storartet, synes du. Det er forresten leit, du bor hjemme, du. Ellers kunde vi været sammen hele dagen .» «Vet du,» sa Jenny, «da du banket, saa trodde jeg, det var din far som kom.» «Far?» «Ja.» Hun blev litt forvirret i det samme selv.
Jeg brød mig ikke længer om hende, aldeles ikke; hun var ikke det allerringeste vakker mer, hun havde tabt sig, fy, Fan, hvor hun var falmet! Det kunde jo gærne være, at det blot var mig, hun havde set på; det forundred mig ikke; det var kanske Angeren, som begyndte at slå hende.
Men Happolati havde klaret det hele og aldrig stået fast. Og jeg fortalte om Ylajali, hans Datter, en Fé, en Prinsesse, som havde tre hundrede Slavinder og lå på et Leje af gule Roser; hun var det skønneste Væsen, jeg havde set, jeg havde Gud straffe mig aldrig oplevet Magen til Syn i mit Liv! »Så, hun var så vakker?« yttred den gamle med en fraværende Mine og så ned i Marken. Vakker?
Da kanhænde, af en sød uskyldig Smag, som vi Mennesker selv kjende, Francis' og hans Annas Sjele samme Lyst har maattet dele til, en vakker Sommerdag, atter Jorden at besøge, og som to Falæner spøge.
Men der var et uttryk om hendes mund, som om alt hun sa, var spydigheter et spotsk og ondskapsfuldt drag i alle ansigtets fine rynker. Og de store øine, som var saa sjelden vakkert skaaret og ganske emaljeblaa i det hvite, var haarde og stikkende de store mørkebrune øinene. De var meget mørkere end Helges. Vakker maatte hun ha været sjelden vakker.
Dagens Ord
Andre Ser