United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !
»De ved jo, at jeg ikke kan låne på Deres Briller,« sagde »Onkel«; »jeg har sagt Dem det før.« »Men jeg trænger et Frimærke,« sagde jeg dump; jeg kunde ikke engang få afsendt de Breve, som jeg skulde skrive. »Et ti eller fem Øres Frimærke, ganske som De selv synes.« »Gud velsigne Dem og gå Deres Vej!« svared han og kaved imod mig med Hånden. Ja, ja, så får det være! sagde jeg til mig selv.
Idet de kom ned, trængte to gutter sig ivrig frem i trængselen. „Hallo, far!“ ropte den ene, en slank gut med Sir Ralphs graa øine. Like efter ham kom en mindre gut med briller, litt blek og forlæst at se paa, men med et meget intelligent ansigt. „Sandelig min hat!“ fik den ældste støtt frem. „Make til aeroplan!“ Sir Ralph forestillet dem leende for de andre: „Dette er altsaa mine to gutter.
»Å, lån mig en halv Krones Penge på mine Briller!« sagde jeg; »jeg skal løse dem ind om et Par Dage, sikkert.« »Hvad? Nej, det er jo Stålbriller?« »Ja.« »Nej, det kan jeg ikke.« »Å, nej. De kan vel ikke det. Det var i Grunden bare Spøg også. Nej, jeg har et Tæppe med, som jeg egentlig ikke har noget Brug for længer, og det faldt mig ind, at De kunde ville skille mig af med det.«
Jeg havde egentlig ikke håbet så meget, og alligevel havde jeg tænkt mig det muligt at blive hjulpen. Denne Latter var min Dødsdom. Det kunde vel ikke nytte med Brillerne nu heller? Jeg vilde naturligvis lade mine Briller gå med, det er en Selvfølge, sagde jeg så og tog dem af. Bare ti Øre, eller, om han vilde, fem Øre?
Konsulen, som var en ældre, elskværdig utseende engelskmand med briller og i skinnende hvit lerretsdres, kom ut paa verandaen og hilste venlig paa dem. „Mit navn er Clayton, hvad kan jeg gjøre for Dem? Men fortæl mig først hvordan i alverden dere pludselig kan dumpe ned her i en automobil?“
En Fuldmægtig gik omkring og beså disse Ansøgere, følte på deres Arme og gav dem et og andet Spørgsmål, og mig gik han forbi, rysted blot på Hovedet og sagde, at jeg var kasseret på Grund af mine Briller. Jeg mødte op påny, uden Briller, jeg stod der med rynkede Bryn og gjorde mine Øjne så hvasse som Knive, og Manden gik mig atter forbi, og han smilte, han havde kendt mig igen.
Jeg tænkte mig hen på Stortorvet, forat hvile lidt; men Vejen var lang og besværlig; endelig var jeg dog næsten fremme, jeg stod på Hjørnet af Torvet og Torvegaden. Sveden randt ned i mine Øjne, dugged mine Briller og gjorde mig blind, og jeg var netop standset, forat tørre mig af en Smule. Jeg mærked ikke, hvor jeg stod, jeg tænkte ikke over det; Larmen omkring mig var frygtelig.
En Stenhugger lå på Maven på en stor Granitplade ved Siden af mig og hugged Indskrift; han havde blå Briller på og minded mig med én Gang om en Bekendt af mig, som jeg næsten havde glemt, en Mand, som stod i en Bank, og som jeg for en Tid tilbage havde truffet på i Oplandske Kafé.
Dagens Ord
Andre Ser