United States or Italy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jenny hadde tilbudt fru Gram at hjælpe med opvasken og aftensmaten, men hvergang hadde fruen sagt med sit smil: «Nei kjære det er da ikke derfor, De er her det skal De sandelig faa slippe, frøken Winge.» Det var kanske ikke saan ment, men fru Gram smilte altid saa spydig, naar hun snakket til hende. Stakkar, hun hadde vel ikke andet smil mere . Gram kom hjem; han hadde gaat tur.
Det var stuepigen, som lukket op for os, og hun blev saa ræd da hun saa denne skrækkelige saarede manden, at hun slet ikke vilde slippe os ind, og hvis ikke foden min tilfældigvis var kommet imellem, saa tror jeg næsten hun havde klemt døren igjen for os. Men det var fruen selv som viste os ind i det smaa anretningsværelset mellem kjøkkenet og spisestuen. Og det var hun som varskuet gamle Hahn.
«Saa skulde kjøkkenet være det allerhyggeligste rum i huset da,» lo fruen. «Ja hvor tror du, der blir arbeidet mest, Gert, her i dit værelse eller i mit ja kjøkkenet faar jo kaldes mit arbeidsværelse » «Jeg indrømmer, at der blir utvilsomt utrettet mest nyttig i dit arbeidsværelse.»
Det var bare sådant dejligt Guds Vejr, og så vilde jeg gå herud og hilse på ham.« Der stod jeg og der stod hun. Jeg satte med Vilje Brystet frem, forat gøre hende opmærksom på Knappenålen, der holdt min Frakke sammen; jeg bad hende med Øjnene om at se, hvad jeg var kommet for; men Staklen forstod ingen Ting. Et dejligt Guds Vejr, ja. Om ikke Fruen var hjemme heller?
Det var først da hun, fruen hans, kom og tog dig i haanden og takket dig med taarer i øinene fordi du havde frelst livet hendes og livet til barnet hendes, at du pludselig fik stormandsgalskab og vilde tage tiltakke med de lumpne tohundrede kroner som den gnierfanten vilde slænge i dig. Men tak skal du have.
Ikke dengangen, ikke. Grossereren la' sig efter mig; det gjorde han. Og fruen trodde, der var noget i det; og så gjorde hun hokkuspokkus og hurlomhej, og hun både slog mig og hun drog mig; det gjorde hun; og så gik jeg af tjenesten. HJALMAR. Men siden altså! GINA. Ja, så kom jeg jo hjem.
Det der over pianoet var bedre solgløttet over aasen, luften var nydelig. Ved siden av hang et portræt av fruen. Det var det bedste det var godt, ja sandelig. Nydelig modellert var figuren. Og hænderne. Den høirøde kjolen med opheftningerne, de klare sorte halvvanter. Det olivenbleke ansigt med de dunkle øine under pandeluggen og den høie, spidse sorte hat med rød ving.
Hold theen færdig; ryd så op i stuen; Pent må her være, for jeg kender fruen. Véd du besked om prestens politik? FALK. Jeg tror ej han for dyrtidstillæg stemmer. STYVER. Men dersom nu et lidet vink han fik om versene, som jeg i pulten gemmer? FALK. Det mulig hjalp. STYVER. Ja gid, for, tro du mig, det kniber for os nu, vi bo skal sætte. De elskovssorger, de er ikke lette.
Jenny og Helge satte sig ind til ham i røkeværelset. Fruen kom ogsaa ind et øieblik: «Du hadde glemt din paraply, ven min som sedvanlig. Det var sandelig godt, du slap en skur. Ja saanne mandfolk maa man ikke passe paa dem » smilte hun til Jenny. «Jamen du er ogsaa svært flink til at passe paa mig,» sa Gram. Stemme og væsen var altid saa pinlig høflige, naar han talte til sin kone.
Dagens Ord
Andre Ser