United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg spørger efter Kierulf, Joachim Kierulf, om jeg så måtte sige, en Uldhandler, kortsagt, han var ikke til at tage fejl af . . . . Pigen ryster på Hovedet. »Bor ingen Kierulf her,« siger hun. Hun stirrer på mig, tager i Døren, færdig til at trække sig tilbage.
Jeg var i det heftigste Sindsoprør og meddelte Kusken noget deraf; han troed ganske vist, at det galdt Livet, og han kørte uden videre afsted. Han slog stærkt på. »Hvad hedder Manden?« spurgte han og vendte sig på Bukken. »Kierulf, Uldhandler Kierulf.« Og Kusken syntes nok også, at den Mand ikke var til at tage fejl af. Om han ikke plejed at gå med en lys Frakke?
Kierulf, denne Uldhandler, som havde spøgt så længe i min Hjærne, dette Menneske, som jeg mente var til, og som jeg nødvendigvis måtte træffe, var bleven borte for min Tanke, visket ud sammen med andre gale Påfund, som kom og gik efter Tur; jeg husked ham ikke mer uden som en Anelse, et Minde.
»Hvadfor noget?« råbte jeg, »lys Frakke? Er De gal? Tror De, det er en Tékop, jeg spørger efter?« Denne lyse Frakke kom mig meget ubelejligt, spolered hele Manden for mig, således, som jeg havde tænkt mig ham. »Hvad var det, De sagde, han hedte? Kierulf?« »Javist,« svared jeg, »er der noget underligt i det? Navnet skæmmer ingen.« »Har han ikke rødt Hår?«
Dagens Ord
Andre Ser