United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg glemmer, hvor jeg er, står som en enkelt Riskost midt i Havet, mens Sjøen strømmer og larmer rundt omkring den. En Avisgut rækker mig »Vikingen«: D'n er morssom, ! Jeg ser op og farer sammen jeg er udenfor Semb igen. Hurtigt gør jeg helt om, holder Pakken skjult foran mig og iler nedad Kirkegaden, flau og angst for, at man skulde have set mig fra Vinduerne.

Den skikkelige Pantelåner bukked to Gange for mig, idet jeg fjærned mig, og jeg vendte mig endnu engang og sagde Farvel. I Trappen mødte jeg en Kone, som bar en Vadsæk i Hånden. Hun trykked sig ængsteligt til Siden, forat give mig Plads, og jeg greb uvilkårligt i Lommen efter noget at give hende; da jeg ikke fandt nogen Ting, blev jeg flau og gik hende duknakket forbi.

Allerede førend han fik svare, angred jeg imidlertid at have krævet ham, jeg blev flau og ham ikke i Øjnene; da i det samme en Dame kom forbi, trådte jeg hurtigt tilbage, forat lade hende passere, og benytted Anledningen til at min Vej. Hvor skulde jeg nu gøre af mig, mens jeg vented?

Flau og vred drog jeg mig igen ud Gaden og gav mig til at i Retning af Slottet. Var det nu ikke også som hede, levende, evige Fan, at det aldrig vilde tage nogen Ende med mine Genvordigheder! Med lange, rasende Skridt, med Frakkekraven brutalt brættet op i Nakken og med Hænderne knyttet i Bukselommerne, gik jeg og skældte ud min ulykkelige Stjærne hele Vejen.

Jo, det kunde gået langt værre . . . . det var vel kanske ikke farligt . . . . jeg troed ikke, at der var nogen Ting knust . . . . Å, jeg be'r . . . . Jeg drev hen til en Bænk det forteste, jeg kunde; disse mange Mennesker, som standsed op og gloed mig, havde gjort mig flau. Egentlig var det ikke noget Dødsstød, det var gået forholdsvis heldigt, når Ulykken endelig skulde være ude.

»Nejsvared hun. »Er det noget at seHvis hun nu fandt at ville derhen? Ind i alt det Lys, sammen med mange Mennesker! Hun vilde blive altfor flau, jeg vilde jage hende Dør med mine dårlige Klæder, mit magre Ansigt, som jeg ikke engang havde vasket i to Dage; hun vilde kanske endog opdage, at jeg ingen Vest havde . . . .

Men da han saa hvor flau og genert hun var og merket Jesabels onde hjerte, saa blev han saa underlig lang i fjæset og blev staaende og trippe, som han slet ikke vidste, hvor han skulde gjøre af sig selv. Saa snudde han helt rundt paa hælen og gik ned i maskinrummet igjen.

Og under megen Latter forsøgte jeg at fat hende. Mens hun sprang omkring, løste hun Sløret op og tog Hatten af; hendes spillende Øjne hang fremdeles ved mig og vogted mine Bevægelser. Jeg gjorde et Udfald påny, snubled i Tæppet og faldt; min såre Fod vilde ikke længer holde mig oppe. Jeg rejste mig yderlig flau. »Gud, hvor rød De blevsagde hun. »Ja, det var også græsselig kejtet

«Mine herrerraabte han og røsten runget. «Jeg vil dere allesammen skal drikke en skaal med mig, for min gamle ven og kammerat Dick Darling som sidder her, og den som ikke det vil slaar jeg hovedet ned i maven paa. SaveDick stakkar han blev rent overvældet af saa megen ære. Han var saa flau og saa undselig at han knapt vidste hvor han skulde snu sig.

Ikke for hundredetusen, ikke for alle de penge som findes i verden». Og han rundet af sit udbrud med et seksløbet kraftudtryk af de saftigste det nogen gang er faldt i min lod at høre. Men Dick stakkar sad der flau og flad. Det gik ind paa ham, at han saaledes havde gjort sig til et skuespil og en flab.