trapperne

Oppdatert: 18. juli 2025

Ingeborg kom stormende ned trapperne og omfavnet hende. Saa suste hun like fort opover igjen med søsterens haandkuffert. Der var dækket tebord oppe i stuen. Jenny saa sin serviet med farens gamle sølvring om paa den gamle plads ved siden av Kalfatrus i sofaen. Ingeborg styrtet ut i kjøkkenet, og Bodil fulgte Jenny ind paa hendes lille kammer til gaarden.

Sigrid Undset - Jenny: Roman

HEDVIG. Godnat. Bi lidt; jeg må lyse dig; der er visst mørkt på trapperne. Var ikke det en underlig snak, at han gerne vilde være en hund? HEDVIG. Jeg skal sige dig en ting, mor, jeg tror, at han mente noget andet med det. GINA. Hvad skulde det være for noget? HEDVIG. Nej, jeg ved ikke; men det var ligesom han mente noget andet, end det han sa' hele tiden. GINA. Tror du det? Ja underlig var det.

Henrik Ibsen - Vildanden

Jeg gik og sprang om hinanden, snubled, stødte mod Vogne, lagde alle spadserende bag mig, hamled op med Hestene, stred som en gal, forat komme tidsnok. Jeg vred mig indad Porten, tog Trapperne i fire Spring og banked på. Ingen svarer. Han er gået! han er gået! tænker jeg. Jeg prover Døren, som er åben, banker på endnu engang og træder ind.

Knut Hamsun - Sult