United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !


Dette lille hilsebekjendtskap gav ham saan en god, hjemlig følelse. Foran ham stod Cescas vase; han passet paa at fylde den med friske blomster altid. Og signora Papi var flink til at forstaa hans italiensk. Det var for hun hadde hat danske logerende, sa Cesca danske kan ikke lære fremmede sprog.

Det var den logerende nedenunder, der, irriteret over hans generende Gaaen frem og tilbage, dunkede i loftet med en Stok for at give sit Mishag til Kende. „Det er nok Monsieur Cornichon, der ønsker Ro til at sove,“ udbrød Andrey. „Den gode Mand bryder sig Pokker om, enten den russiske Revolution gaar ad Helvede til eller ej.“

FRØKEN SKÆRE. Ja De, herr Falk, De er vel flittig nu? I landlig ro, her mellem blomstergrene, hvor De kan færdes for Dem selv alene Nej, han er doven, det er en gru. FRØKEN SKÆRE. Jeg havde tænkt, De, som fru Halms logerende, var bleven rigtig stærkt poetiserende. Skaf mig, om blot en månedstid borg, en kval, en knusende, en kæmpesorg, skal jeg synge livets jubel ud.

HJALMAR. Vi bode bedre før; men denne lejligheden har én stor fordel: her er sådanne prægtige ydre rum GINA. Oe har vi et værelse den andre siden af gangen, som vi kan leje ud. Se, se, du har logerende også. HJALMAR. Nej, ikke endnu. Det går ikke fort, ser du; man være om sig. GREGERS. Det er altså din datter? HJALMAR. Ja, det er Hedvig. GREGERS. Og hun er jo eneste barn?

Hør en Gang, Onesime,“ sagde han yderst venligt. „Jeg forstaar jo nok, at du er en skikkelig Fyr, og jeg vil give dig tre Rubler, hvis du kan hjælpe mig! Gør en Runde i de nærmest liggende Restaurationer og Kaféer og se, om du kan finde din logerende.“ „Jo, Deres Højvelbaarenhed! Men jeg er rigtignok nødt til at rejse til Poltava i Dag.“

!“ sagde Politiembedsmanden brysk. „Tag dine Penge til dig!“ Men i Stilhed følte han sig aldeles ikke saaret over denne Maade at vise Underdanighed paa. „Naar kommer din logerende tilbage?“ spurgte han.

Det var en rar Meddelelse; men da jeg ikke ønskede at ødelægge mit Pas, saa blev jeg stadig!“ „Naa, altsaa i Morges Klokken otte stillede min Mand igen!“ „Er din logerende kommen hjem?“ „Nej! Deres Højvelbaarenhed!“ „Hvor tror du, han kan være?“ „Det aner jeg ikke, Deres Højvelbaarenhed!“ „Se saa, nu gaar han!“ tænkte jeg; men han blev hængende fast som paa en Limpind.