United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !
På et Udloft boed jeg, i et Blikkenslagerværksted, som Gud og Hvermand havde rømt ud af sidste Vinter, fordi det sneed derind. Så jeg kunde aldeles ikke begribe mig på det hele! Alt dette gik jeg og tænkte på, og der var ikke så meget som en Gnist af Ondskab eller Misundelighed eller Bitterhed i min Tanke.
EKDAL. For fanden, kan ikke han, Gråberg, vente en dags tid eller to? Det står da ikke om livet ved jeg. HJALMAR. Nej; og du er da ikke nogen træl heller. EKDAL. Og så var det dette her andet derinde HJALMAR. Ja, det var just det. Vil du kanske derind? Skal jeg lukke op for dig? EKDAL. Vilde rigtig ikke være af vejen. For så havde vi det fra hånden. EKDAL. Just så, ja.
Hvis Betjenten kom til at fatte Mistanke, begyndte at tænke over Hændelsen med Brødet, de fem Kroner, som Konen fik tilbage på? Det var ikke umuligt, at han vilde komme på det en Dag, måske næste Gang, når jeg gik derind. Nå ja, Herregud! . . . . Jeg trak i Smug på Skuldrene. »Værsågod!« siger Jomfruen venligt og sætter Bifen på Bordet. »Men vil De ikke heller gå ind i et andet Rum?
Det gik slik til, at en sommer presten med familie skulde reise bort paa ferie hadde presten bragt sine værdipapirer bort til W. U. Nelson, da han ikke vilde la dem ligge i prestegaarden mens den stod tom av frygt for ildebrand. W. U. hadde lovet at lægge dem ind i sin „safety vault“ i banken. Men før han la dem derind hadde han set dem igjennem.
Tomt var mit hjerte, da med sejersfaner, med tusendfoldig sang du drog derind; du råder der på alle tankens baner; lig vårens vellugt fylder du mit sind. Ja, jeg må takke Gud i denne time, at jeg var ensom indtil dig jeg fandt, at jeg var død og hørte klokken kime, som kaldte mig til lys fra livets tant.