United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Derpå gik jeg til din sovestue og fandt dig der blandt dine kvinder; nu, hvad siden fulgte, det ved du; jeg for fra Island med en fager mø, som jeg havde svoret, og du har siden trofast fulgt mig hvor jeg stævned hen. Bolde husbond! Du øved hin stordåd; o, det burde jeg tænkt; ingen, uden du, var dertil istand! Hjørdis, denne stolte og ypperlige kvinde, kunde du vundet, og kåred dog mig!
Omendskønt Værelset var fuldt af Folk, var det uvilkaarlig Taras Kostrov, der først tiltrak sig ens Opmærksomhed, og det var umuligt ikke at føle sig tiltalt af hans sjældne, mandige Skønhed med det stolte, kraftigt skaarne Ansigt, som formelig lyste af Intelligens og Mod.
AMBIORIX. Men sig, hvo er da du, der bryder ned den grund, hvorpå vort hele håb var bygget? CATILINA. En mand, der føler varmt for friheds sag; en fiende af uretfærdigt vælde; en ven af hver en undertrykt, hver svag, med lyst og mod den mægtige at fælde. AMBIORIX. Det stolte Romerfolk ? Ah, Romer, svar; du sikkert vil os fremmede bedrage.
Da han med et begeistret Blik løftede den fulde prangende Vase op, vaagnede den Gamle. »O min Gud! min Gud! de ere dræbte,» jamrer han med Hænderne for Øjnene. »Forat leve evigt,» siger den stolte Maler, svingende Vasen højt. »Sørg for Drengen. Han var min Plejesøn og kanskee dit Barn.»
Du får en død, dit liv, dit navn fuldt værdig, når ned du hugges i en kvindes arme. Væk fra mig, du, som stjæle vil mit ry! Blandt mænd skal døden ramme mig. Jeg har et liv at sone og et navn at tvætte FURIA. Ret så; ret så, min stolte Catilina! CATILINA. Ud af min sjæl jeg river alt, som binder mig til min fortid og dens tomme drøm! Hvad bag mig ligger, er som om det aldrig af mig var levet
Den Stjerne, som dit Øje maaler, har ikke Morgenstjernens Straaler, der strengeligen, naar den daler, tilbage Aanderne befaler. O, Francis , elskte Francis , bliv! Jeg synge vil den Sang jeg kvad, da du til England kom tilbage fra Slaveskibene at jage. Min stolte, skjøndt en Jomfrus, Glæde, da glemte Kjærlighed at kvæde: kun Fædrelandets Priis den kvad.
I den stolte Glimmerkaabe af det franske Navn indhyllet, kunde sikkert Skjul hun haabe, og imellem Engelskmænd færdedes hun nu igjen, som om under en fortryllet Fortunati Hat hun gik, hvorpaa Ingen Øje fik. Trende Gange, ved sin franske Kammertjener, havde hun i en blød Erindringsstund underhaanden ladet granske efter mig og Francis, men faaet gale Svar igjen.
Men håb ej på at her er valg tilovers imellem liv og død; kun mellem døden i heltekamp mod overmagtens skarer, og døden under pinsler, når vi grumt som dyr forfølges, er os valget stillet. Hvad foretrækker I? Ved flugt at friste et uselt liv en stakket tid endnu, hvad heller kækt som eders stolte fædre at falde kæmpende med sværd i hånd? GABINIUS. Det sidste vælger vi!
Thi den Taarnenes Betvinger, stolte Slægters Overlever, Han, som sine Fænniker, op ad Murens Steilhed stegen, trædende paa døde Grever, fra Ruinens Tinder svinger, ikke nogen Anden er, end det gamle Englands egen odelsbaarne, symbolvalgte, dunkelgrønne, evigen ungdomlig-skjønne Efev, voxet vildt afsted: Englands stolte Eges kaarne trobevarte Kjærlighed, Planteverdnens Ganymed.
„La os se paa klokken,“ sa Dale og vendte sig om. „Ved Jupiter! vi skal være nede bare nogen faa minutter over de to timer. Det er ikke daarlig. Tre hundrede km. paa vel to timer.“ „Ypperlig!“ erklærte Sir Ralph. „Jeg synes dere kan være stolte av at ha styrt aldeles rigtig bare ved hjælp av kart og kompas. Og Kerr med motorerne sine han burde nu ogsaa ha sin blomsterbuket.“
Dagens Ord
Andre Ser