United States or Serbia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Vær, hvo du være vil, et menneske, en underverdnens skygge, der ligger dog en grufuld trylledragning i dine ord, i dine sorte øjne. FURIA. Dit sind er stærkt som mit; og dog du vil forsagt og tvilsom slippe hvert et håb om sejr og vælde. Fejgt du vender ryggen den skueplads, hvor dine dunkle anslag i lys og modning kunde foldes ud! CATILINA. Jeg ! En ubønhørlig skæbne vil det.

AMBIORIX. Men sig, hvo er da du, der bryder ned den grund, hvorpå vort hele håb var bygget? CATILINA. En mand, der føler varmt for friheds sag; en fiende af uretfærdigt vælde; en ven af hver en undertrykt, hver svag, med lyst og mod den mægtige at fælde. AMBIORIX. Det stolte Romerfolk ? Ah, Romer, svar; du sikkert vil os fremmede bedrage.

Jeg har alt sagt dig det; hvis du vil stride, da vil jeg stå og falde ved din side. O, intet er let som biblens bud, at lægge hjemmet bag sig, juble, lide, og følge den, man elsker, frem til Gud. kom da, vintervejr, med vold og vælde! Vi står i stormen; os kan ingen fælde! Se, frue! Sammen! GULDSTAD. Tviler De endnu? FRU HALM. Det var mærkværdigt!

Skulde, ja, om ej du Selv, Du, den Helligste og Største, fjernere fra Engles Første, end fra højest Himmels Hvælv dybeste af Havets Kilder ... skulde ikke Du, du Selv, Du, hvem intet Navn afbilder, Du, hvem Verdner Blomster ere, Græs, som Dybderne maae bære, men kun En af Engles Orden, en blandt Aanderne Ophøjet, som har Vælde over Jorden, have, i din Naade stærk, gjort det store Underværk, for at see en Orm fornøjet, for sin Herre Gud at ligne, naar han, efter Seklers Rækker, slukte Stjerner gjenopvækker i de Rum, der døde ud, o! da beder jeg, o Gud, at Du Englen vil velsigne, der har været god som Du, mægtig med barmhjertig Hu, mægtig i hvad der er herligst, mægtig til sin Gud at ligne, kjærlig o som du er kjærligst!

Gives Sted paa Jorden, hvor gudløs Last, som kommer did flygtig, ved et vildt Tilfælde, bliver from medeet og troer... Sted, hvor en fortvivlet Anger føler klart sin Skabers Vælde, men ei Giften af sit Bid mere Hjertet at fortære: o da maa vel Stedet være i det deilige Hardanger .