United States or Kiribati ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg har tænkt jeg skulde gjøre det hver dag, men det er ikke blit noget av. Jeg er saa glad for du er i Rom igjen og at du maler og at du har Gunnar til at være sammen med. Vi er altsaa reist tilbake til Stockholm nu og bor paa det gamle stedet. Det var umulig at bli boende paa torpet vort, da det blev rigtig koldt, for der trak saa og vi kunde egentlig bare faa det varmt paa kjøkkenet.
Men jeg tænkte hun kunde have godt av det; for naar hun skjønte, hvor varmt jeg tog mig af hende, saa kanske hun ikke vilde tørke hænderne sine i lommedugen næste gang, hun tog en ærlig mand i haanden. Naaja, den dagen fik ogsaa en ende og vi kom omsider ind til byen igjen. Der vilde Jesabel liste sig iland uden at sige farvel til sin kjære onkel. Men se det blev der ikke noget af.
Vor Kaptain med Nik bekræfter, og et Haandtryk fulgte efter, langt og varmt, som om deri laa et ømt Frimureri, som om deri deres Sjele kunde vexlende meddele samme Følelsens Mystér.
Din far liker det ikke; han selv læser aldrig om kvellerne. Nej, far bryr sig nu ikke så stort om at læse, han. Kan du huske, hvor meget vi gav ud for smørret idag? HEDVIG. Det var 1 krone og 65 øre. GINA. Det er rigtig. HEDVIG. Og så kommer øllet til. GINA. Ja, det forstår sig. HEDVIG. Og så behøvte jo ikke du og jeg noget varmt til middag, siden far var ude.
Men Helge var meget indesluttet som gut ja som voksen med overfor mig ialfald » «Fortæl heller De, Jenny,» lo han varmt. «Om hvad da?» «Om Helge vel. Ja vis mig, hvordan min søn ser ut i den unge pikes øine, som holder av ham. Nu er De jo ikke nogen almindelig ung pike heller en dygtig kunstnerinde, og klok og søt tror jeg, De er.
GREGERS. Har du bogført nogen af de udgifter? WERLE. Hvorfor spør' du om det? GREGERS. Å, det har så sine årsager. Hør, sig mig, den tid, da du tog dig så varmt af din gamle vens søn, var ikke det netop just som han skulde til at gifte sig! WERLE. Ja, hvor pokker, hvor kan jeg efter så mange års forløb- ?
AMBIORIX. Men sig, hvo er da du, der bryder ned den grund, hvorpå vort hele håb var bygget? CATILINA. En mand, der føler varmt for friheds sag; en fiende af uretfærdigt vælde; en ven af hver en undertrykt, hver svag, med lyst og mod den mægtige at fælde. AMBIORIX. Det stolte Romerfolk ? Ah, Romer, svar; du sikkert vil os fremmede bedrage.
GINA. Han roder da vel ikke med gløderne derude? HEDVIG. Henter du varmt vand, bedstefar? EKDAL. Ja, jeg gør. Skal bruge det til noget. Jeg må skrive; og så er blækket ble't jørmet som en grød, hm. GINA. Men bedstefar skulde da spise kveldsmaden først. Den er jo sat ind. EKDAL. Det får være det samme med kveldsmaden, Gina. Har svært travlt, siger jeg.
Saa hadde hun ikke turdet det ikke hun. Cesca kunde la den ene mand efter den anden kysse sig og kjæle for sig. Hende gjorde det ingenting. Det rørte bare ved hendes læber og hendes hud. Ikke Hans Hermann engang, som hun elsket, hadde kunnet varme hendes underlig tynde, kuldskjære blod. Hun selv var anderledes. Hendes blod var nok baade rødt og varmt.
»Å, hør, med det samme jeg husker det,« afbrød jeg ham igen, »De skulde vel ikke ville være så snil at give mig en liden Bid Tobak, bare en bitte liden Smule!« Jeg fik Tobakken, takked Manden meget varmt og gik bort. Jeg gjorde intet Brug af Tobakken, jeg stak den i Lommen straks.
Dagens Ord
Andre Ser