United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !


GREGERS. Har du bogført nogen af de udgifter? WERLE. Hvorfor spør' du om det? GREGERS. Å, det har sine årsager. Hør, sig mig, den tid, da du tog dig varmt af din gamle vens søn, var ikke det netop just som han skulde til at gifte sig! WERLE. Ja, hvor pokker, hvor kan jeg efter mange års forløb- ?

Det var en Formiddag i Begyndelsen af Foraaret, Tania læste højt for Andrey af et Hæfte, som de havde faaet af hendes Fader, hos hvem de havde tilbragt den foregaaende Aften. Pludselig genlød hele den lille Lejlighed af en heftig Ringning paa Entréklokken, efterfulgt af to svagere Slag. Det var en Vens Ringning!

GINA. Du skulde ikke ud med ham, Ekdal. RELLING. Nej gør ikke det, du; bliv hvor du er. Hvad for noget! Når en ungdomsven føler det behov at åbne sig for mig i enrum ! RELLING. Men, for fanden, skønner du da ikke, at fyren er gal, forrykt, forstyrret! GINA. Ja, der kan du bare høre. Hans mor havde også slige fysiske raptusser iblandt. HJALMAR. Desto mere trænger han til en vens årvågne øje.

Repin havde længe iagttaget disse foruroligende Symptomer og var ikke i Tvivl om, at der igen var nye, frygtelige Planer i Gære. For et Par Dage siden havde han truffet Tania i en fælles Vens Hus, hvor han dog ikke havde haft Anledning til at tale alene med hende; men hendes nedtrykte, forgræmmede Udseende havde bekræftet hans værste Mistanke. Det maatte være noget ganske overordentlig farligt, der forestod; thi han havde aldrig før set sit Barn se saaledes

Samuel løftede højtidelig sine Hænder som en Kerub sine Vinger, og sagde med et Blink i Øjet: „Hvorfor ikke? Med Guds Hjælp kan De det!“ Sazepin, som ikke havde en saa blind Tro til Forsynet, protesterede; men David, der morede sig over sin Vens Ivrighed, blandede sig nu i Sagen. „Bryd dig bare ikke om Enken,“ sagde han. „Du skal se, det gaar nok.“

Far har nok næsten været som et slags forsyn for dig, han. Han svigted ikke sin gamle vens søn i trængselens dage. For han har hjertelag, ser du. Ikke nogen snak, snille grosserer; De skal ikke længer derinde og stirre alle lysene; De har ikke godt af det. Jeg tror næsten, De har ret i det. Vær god, mine herrer; hvis nogen vil ha' et glas punsch, han umage sig her ind.

Hvad gik der dog af Andrey i Aften?“ spurgte Georg sig selv, da han var bleven alene, „saadan har jeg aldrig set ham før.“ Den næste Morgen sad Georg i sin Vens Værelse med en Pakke Manuskript i Lommen. Andrey havde sovet paa sin Vrede og Sorg eller rettere ligget vaagen paa den, og saa træt, men rolig ud. Han modtog sin Gæst som sædvanlig, ja snarere med lidt mere Opmærksomhed end ellers.

Andrey søgte forgæves at tilegne sig noget af sin Vens Rofor den, der kæmper, er Taalmodighed lige saa nødvendig som Mod og Klogskab,“ sagde Vasily bestandig. Men for Andrey der kom lige fra det virksomme Liv i St. Petersborg, var det dobbelt svært at vænne sig til dette Driverliv, og han levede kun i en eneste nervøs Forventning om, at den store Dag endelig skulde bryde frem.