United States or Spain ? Vote for the TOP Country of the Week !
Greven var hovedet for bønderne. Hvis hans død rygtedes, så vilde de gå fra hverandre, og der blev da intet af det hele. NILS STENSSØN. Kan nok hænde; jeg er ikke så inde i de ting. NILS LYKKE. Men hvorledes kunde det falde eder ind at give eder ud for greven? NILS STENSSØN. Hvorledes det kunde falde mig ind? Ja, hvad véd jeg det? Der er falden mig så mangen galskab ind i mine dage.
NILS STENSSØN. Der skulde jeg møde en fremmed NILS LYKKE. Rigtig; det er mig. NILS STENSSØN. Af ham vilde jeg få at vide, hvad jeg senere havde at gøre. Jeg skulde derhos melde ham, at greven pludselig var død, men at det endnu ikke var vitterligt for nogen anden end for hans moder grevinden, samt for Peder Kanzler og nogle gamle husfolk hos Sturerne. NILS LYKKE. Jeg forstår.
Det var for resten ikke mit påfund; thi hvorsomhelst jeg kom frem i Dalarne, der stimled almuen sammen og hilste mig som grev Sture. Det hjalp ikke, alt hvad jeg sagde dem imod. Greven havde været der for to år siden, fortalte de, og det mindste barn kendte mig igen. Nå, lad gå, tænkte jeg; du blir aldrig greve mere i dette liv; du kan jo sagtens engang forsøge, hvordan det er.
FRU INGER. Hvad I der siger, har nok greven selv begrebet; og derfor har han, ja, se selv efter , derfor har han aflivet sig. KRIGSKNÆGTEN. Aflivet sig? FRU INGER. Se selv efter, som jeg sagde. Der inde vil I finde liget. Og da han nu allerede er stedet for en anden dommer, så er det min bøn, at han føres herfra med al den ære, som det sømmer sig hans adelige byrd.
Dagens Ord
Andre Ser