United States or Democratic Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !


Når alt kom til alt skyldte jeg ham måske denne Krone, jeg havde det med at huske en gammel Gæld, han stod foran et retskaffent Menneske, ærlig ud i Fingerspidserne. Kortsagt, Pengene var hans . . . . Å, ikke noget at takke for, det havde været mig en Glæde. Farvel. Jeg gik. Endelig havde jeg denne værkbrudne Plageånd afvejen, og jeg kunde være uforstyrret.

Det var et Værelse i anden Etage, i det bedste Gæsteværelse, jeg sad og gjorde disse Forsøg. Jeg var forbleven uforstyrret deroppe, siden den første Aften, da jeg havde Penge og kunde klarere for mig.

Henimot daggry blæste det en sterk vind, som fik aeroplanet til at rulle litt. Men bevægelsen var ikke saa sterk at gutterne vaaknet. De hadde sovet uforstyrret hele tiden uten at høre ombytningen av vakterne. Sir Ralph og Longley saa ved daggry paa kartet, som viste at de var over Bulgarien. Paa grund av skyer fik de dog bare av og til saavidt et glimt av landet.

Tænk dig lidt om før du indlader dig paa dumheder. Du maa jo kunne regne ud ligesaagodt som jeg, at denne lasten tager vi ikke ind paa tanken for at beholde den der i al evighed. Den skal altsaa ud igjen en dag, og da kan det vel ikke være saa nøie, om der kommer ud en ti tyve liter mindre end der kommer ind. Du faar altsaa dit gallafyld uforstyrret naar du bare giver tid.

Andrey havde flere Venner deroppe og bad hende tage Hilsener med. De talte i en hurtig, hviskende Tone, uforstyrret af deres Ven Vogteren, der lod, som om han intet hørte.

Jeg tog atter ned gennem Pilestrædet og standsed udenfor en Husholdningshandel. Der fuldt op af Mad i Vinduet, og jeg bestemte mig til at ind og mig lidt med Vejen. »Et Stykke Ost og et Franskbrødsagde jeg og slængte min Halvkrone Disken. »Ost og Brød for altsammenspurgte Konen ironisk, uden at se mig. »For hele femti Øre ja,« s vared jeg uforstyrret.

Trumpen stod tilbage ombord i skuden og skreg sig hæs paa «Styggen ohoiMen Ratje var vist baade døv og blind, for han fortsatte uforstyrret sin kurs, og først langt borte paa fjorden tittede han ud af styrehusdøren. Der kruset sig et lumsk smil om hans mund, da han lagde roret haardt bagbord og svinget tilbage. Han lagde sig et par favne fra lægteren, slog stop i maskinen og lod drive.

Den lille mand vendte sig og saa mistænkelig paa den fremmede. „Jeg taler engelsk,“ sa han. „Hvad er det De vil mig?“ „Det kan jeg ikke godt si Dem her. Kan vi ikke gaa et sted hvor vi kan være uforstyrret?“ Franskmanden saa fremdeles mistænksom ut, men førte dem ut paa bryggen til et litet træskur, som han øiensynlig brukte som kontor eller butik.

Er der ellers passeret noget nyt i Landsbyen?“ spurgte David uforstyrret videre. „Aa jo, der er vel det,“ svarede Smugleren i samme gnavne Tone og fortalte saa en Del Nyheder, der skulde vise, hvor alvorlig Situationen ved Grænsen var. „Har De hørt, at Isak er kommen tilbage?“ spurgte David og udsendte en stor Røgsky.

Jeg stoler ikke længer paa nogens Sikkerhed; det er bedst, du følger hjem med til mig.“ „Lad os saa gaa da!“ „Ja, men lad os hellere vente til efter Klokken ti, paa den Tid er Gaden rolig, og ingen lægger Mærke til dig.“ De havde endnu to Timer for sig; Andrey foreslog, at de skulde gaa en Tur langs med Floden, de kunde da uforstyrret tale videre og samtidig nyde den herlige, sydlandske Aften.