United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Har nu virkelig denne kjeltring av en opvarter alle disse oplysninger angaaende „nøklerne“? Er De viss paa det?“ spurte Dale. „Ja, alt hvad jeg har fortalt her, finder han i de stjaalne papirer.“ „Men han har altsaa ikke den originale ring. Det er jo en trøst,“ mente Longley. „Ganske vist,“ svarte Sir Ralph, „men kopien er aldeles lik originalen; jeg har nøie undersøkt dem begge.“
„Og nu har vi netop hørt fra politiet,“ tilføiet Dale, „at denne interessante herre ogsaa har bestjaalet Dem.“ Sir Ralph nikket mørk. „Kanske De vil berette hvad der er hændt hos Dem, saa kan vi sammenligne begivenheterne,“ sa Dale. Sir Ralph tok sig sammen. „Godt. Da jeg kom hjem fra en tur iaften, fortalte de andre tjenere mig at denne humbugmakeren av en opvarter ikke var at finde noget sted.
Dine Arme er som hvidt Rav, din Mund blusser . . . . Opvarter, jeg bad om en Bif . . . . Solen skinned indad mit Vindu, nedenunder hørte jeg Hestene tygge Havre. Jeg sad og gumled på min Træspån, oprømt, glad i Sind som et Barn. Stadig væk havde jeg følt efter Manuskriptet; jeg havde det ikke én Gang i Tanken, men Instinktet sagde mig, at det var til, mit Blod minded mig om det.
Resten af Formiddagen maatte han tilbringe i Værelset, hvor Vasily, naar han var færdig med sine Pligter som Kusk og Opvarter, gjorde ham Selskab. For ingen af dem var denne paatvungne Lediggang nogen særlig Nydelse; de var for ophidset til at kunne studere, og selv almindelig Romanlæsning formaaede ikke for en Tid at fængsle deres Tanker. Dog var Vasily den, der fandt sig bedst i sin Skæbne.
Min Lystighed steg, og jeg gav mig hen i den: Fy, Fan, for Madlugt her er! Rigtig fersk Karbonadelugt, siden Middagen, fyh! Og jeg støder Vinduet op, forat lufte ud den afskyelige Lugt. Opvarter, en halv Bif! Henvendt til Bordet, dette skrøbelige Bord, som jeg måtte støtte med Knæerne, når jeg skrev, bukked jeg dybt og spurgte: Tør jeg spørge, vil De drikke et Glas Vin? Ikke?
Men saa tog han sig sammen og reiste sig op, slog ud med haanden til de ti tolv gjæster som sad rundt i lokalet. «Gentlemen,» brølte han og smilet blev bredere og bredere. «What do you want? Opvarter, seks flasker champagnevin. Jeg betaler, jeg Jonas Ratje!» Og nu var han pludselig igjen den gamle myndige Ratje som jeg frygtet og holdt af. Høvdingen som kunde kommandere mennesker.
Dagens Ord
Andre Ser