United States or Libya ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det var umuligt! Der kunde intet Forræderi have fundet Sted enhver af dem turde svare for sine Mænd. Nærmere laa det at tænke sig, at Politiet i sin Ophidselse var bleven opskræmt ved en eller anden ren tom Indbildning. Intet positivt kunde i Virkeligheden være sivet
„Den fattigste Del er vel kommen først,“ bemærkede Zina ligegyldigt. Idet de kom nærmere, opdagede Andrey i et Vindue i Stueetagen lige over for Rokhalskys to gamle Damer, der i synlig Ophidselse syntes at pege op imod den oplyste tredje Etage. En egen Mistanke greb ham. „Vent et Øjeblik her,“ sagde han til Zina, „lad mig gaa først ind, her er noget ved Stedet, som jeg ikke rigtig synes om.“
»Men, Herregud, han fik jo ikke Fred for dem!« råbte jeg ude af mig selv. Men jeg stod hele Tiden og var bange for at blive udvist, og jeg råbte aldeles ikke med synderlig Kraft; jeg skalv blot over hele Legemet af Ophidselse. Værten vendte sig om mod mig. »Nej, hør på den! Hvad Fan skiller det Dem? Hold De bare Flabben på Dem ganske igen, De, og gør som jeg siger; det vil De have bedst af.«
„Det vil sige det samme som at opgive det hele; rimeligvis er det den sidste Lejlighed, der gives os.“ „Det er muligt,“ sagde Zina. „Naa ja,“ vedblev Andrey i Ophidselse; „men har de Ret til at forlange et saadant Offer for os?
Jeg begyndte at le, tyst og lidenskabeligt, uden Spor af Grund, endnu lystig og fuld af det Par Glas Øl, jeg havde drukket. Lidt efterhvert tager min Ophidselse af, min Ro vender mer og mer tilbage. Jeg følte Kulde i min såre Finger, og jeg stak den ned mellem Halselinningen, forat varme den lidt. Således kom vi ned til Tomtegaden. Kusken holder an.
Og atter vandred jeg ud i Byen. Jeg slog mig påny ned på en Bænk ved Vor Frelsers Kirke, dused sammen, med Hovedet på Brystet, slap efter den sidste Ophidselse, syg og forkommen af Sult. Og Tiden gik. Jeg fik sidde også denne Time ud; det var lidt lysere ude end inde i Hus; det forekom mig desuden, at det arbejded ikke fuldt så galt i Brystet ude i fri Luft; jeg kom jo også tidsnok hjem.
I min Ophidselse forekom det mig, at han ved hver Tvergade sagtned en Smule og ligesom vented på, hvilken Retning jeg vilde tage, hvorpå han igen svang Byldten højt i Luften og gik til af yderste Magt, forat få Forsprang.
Byen var atter i den største Ophidselse, og de samme Folk, som nogle Dage før havde hengivet sig til de videst gaaende Forhaabninger, var nu dem, der ivrigst forfægtede akkurat de modsatte Anskuelser.
Anspændt af Ophidselse, uden at føle nogen Smærte mer, uden endog at kende noget Ubehag af nogen Sort, gik jeg let som en Fjær henover hele Torvet, drejed op ved Basarerne og slog mig ned på en Bænk ved Vor Frelsers. Kunde det ikke også være temmelig ligegyldigt, enten jeg sendte den Tikrone tilbage eller ej?
Jeg dirrer af Ophidselse og Forkommenhed, står der på samme Sted, endnu hviskende Eder og Skældsord frem, hikkende efter den heftige Gråd, knækket og slap efter det vanvittige Vredesudbrud. Jeg står der måske en Time og hikker og hvisker og holder mig fast til Porten. Så hører jeg Røster, en Samtale mellem to Mænd, som kommer gående indad Smedgangen.
Dagens Ord
Andre Ser