United States or Guinea-Bissau ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da kom en niding til vor fjerne egn; han den unge vordende prestinde Prestinde? Sig mig ! Tal ! FURIA. Han skænded hende. Hun søgte sig en grav i Tiber-strømmen. Du kender ham? FURIA. Jeg ham ingensinde. Alt var forbi, da sorgens bud mig bragtes. Nu kender jeg hans navn. CATILINA. nævn det da! FURIA. Det navn har ry. Han heder Catilina. Hvad siger du? O, rædsel! Furia !

GINA. Ja, du og gamle-far kommer nok engang til at gøre en ulykke med den pigstolen. Jeg tror, jeg har sagt, at et sådant skydevåben heder en pistol. GINA. Å, det er da ikke stort bedre, det, synes jeg. GREGERS. du er altså ble't jæger, du også, Hjalmar? HJALMAR. Bare lidt kaninjagt en gang imellem. Det er mest for fars skyld, kan du skønne.

Vagt udenfor allevegne. Skulde der da ingen udvej være? Hvad er det? Sang og strengeleg. Det kommer ligesom over fra jomfru Elines kammer. Ja, det er hende, som synger. Ah, hvis det gik an! Hvis det lod sig gøre, at . Og hvorfor skulde det ikke lade sig gøre? Er jeg ikke endnu mig selv? I visen heder det: Hver en skøn-jomfru sukker mod: Gud give, Nils Lykke var mig huld og god!

SVANHILD. Hvad? De gør mig halvt forskrækket. FALK. De heder Svanhild? SVANHILD. Ja, det véd De vel. FALK. Men véd De, frøken, at det navn er latterligt? Gør mig til vilje; kast det bort ikveld! SVANHILD. Fy, det var egenmægtigt, lidet datterligt SVANHILD. Er det da stygt? FALK. Nej, dejligt som et digt, men altfor stort og stærkt og strengt for tiden.

WERLE. La' ikke du heller mærke til det? GREGERS. Hvad skulde jeg lægge mærke til? WERLE. Vi var tretten til bords. GREGERS. ? Var vi tretten? Vi er ellers altid vant til at være tolv. Du skulde ikke sendt mig den indbydelse, Gregers. GREGERS. Hvad! Det heder jo, at selskabet skal være for mig. Og skulde jeg ikke be' min eneste og bedste ven HJALMAR. Men jeg tror ikke, din far liker det.

GREGERS. Hvad er det for to? GINA. Å, det er en, som har været huslærer HJALMAR. Det er en kandidat Molvik. GINA. og er det en doktor, som heder Relling. GREGERS. Relling? Ham kender jeg lidt til; han praktiserte en tid oppe i Højdal. GINA. Det er rigtig et par vidtløftige mandspersoner.

GREGERS. Huf! Isch! Jeg kunde ha' lyst til at spytte den fyren, som heder sligt noget. Men når en nu engang har det kors sig at være Gregers Werle her i verden, således som jeg er det Ha ha, hvis du ikke var Gregers Werle, hvad vilde du være for noget? GREGERS. Kunde jeg vælge, vilde jeg aller helst være en flink hund. GINA. En hund! Å nej da!

Som det heder skal statens ejendomme drages ind, til ligelig fordeling enhver. Det er et røveri, og intet andet! Kun egen griskhed søger de at mætte. COEPARIUS. skalter de med vore rettigheder! De mægtige tør øve, hvad de vil. Slemt nok for Manlius! Dog, værre slag har rammet mig, som nu jeg skal fortælle.

FRU INGER. Sandelig, denne tiltro glæder mig. Drik, mine ædle riddere! Drik tilbunds! sagte, mine ædle herrer, sagte! Fruen Østråt har endnu sin fulde samling. Således havde jeg ikke tænkt mig hende. Jeg ser, hvad han heder. Det er Nils Lykke. Kender hun mig? Skulde Lucia ? Skulde hun vide ? FRU INGER. Stille! Hun véd intet.