United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
RELLING. Det var bra'; for inat var Molvik fæl. GINA. Er det sandt, Molvik? Molvik. La' os slå en streg over nattens hændelser. Sligt afhænger jo ikke af mit bedre jeg. Det kommer over ham som en indskydelse; og så må jeg ud med ham på rangel. For kandidat Molvik er dæmonisk, ser De. GREGERS. Dæmonisk? RELLING. Molvik er dæmonisk, ja. GREGERS. Hm.
De er nok netop flyttet ind? GREGERS. Jeg flytted ind nu imorges. RELLING. Og nedenunder bor Molvik og jeg, så De har ikke langt til doktor og prest, om De skulde få brug for slige nogen. GREGERS. Tak, det kunde nok hænde; for igår var vi tretten til bords. HJALMAR. Å, kom nu ikke ind på det uhyggelige igen! RELLING. Du kan ta' det med ro, Ekdal; for dig træffer det s'gu ikke.
HJALMAR. Det vil jeg ønske for min familjes skyld. Men la' os nu sætte os og spise og drikke og være glade. GREGERS. Skal vi ikke vente på din far? HJALMAR. Nej, han vil ha' sit ind til sig siden. Kom så! RELLING. Igår var Molvik stygt på støvlerne, fru Ekdal. GINA. Så? Igår igen? RELLING. Hørte De ham ikke, da jeg kom hjem med ham mat? GINA. Nej, jeg kan ikke sige det.
HEDVIG. Jo, det er kandidat Molvik; men han er ikke altid slig, rigtig sådan GREGERS. Er han fuld da? HEDVIG. Han er visst det. GREGERS. Nå, så har De jo tid til noget af hvert. Og der inde, der er det vel som en verden for sig selv, der, kan jeg tænke? HEDVIG. Så rent for sig selv. Og så er der så mange underlige ting. GREGERS. Så?
GREGERS. Hvad er det for to? GINA. Å, det er en, som har været huslærer HJALMAR. Det er en kandidat Molvik. GINA. og så er det en doktor, som heder Relling. GREGERS. Relling? Ham kender jeg lidt til; han praktiserte en tid oppe i Højdal. GINA. Det er rigtig et par vidtløftige mandspersoner.
HEDVIG. Vildanden? Jeg vil prøve det imorgen tidlig? Traf du ham, mor? GINA. Nej; men jeg hørte, han havde været indom og fåt Relling med sig. GREGERS. Er De viss på det? GINA. Ja, portkonen sa' det. Molvik var også gåt med, sa' hun. GREGERS. Og det nu, da hans sind trænger så hårdt til at kæmpe i ensomhed-! Ja, mandfolk er mangfoldige, de. Gud ved, hvor Relling har trukket ham hen!
GREGERS. Må jeg spørge, hvad det er for en livsløgn, Hjalmar er befængt med? RELLING. Nej tak; jeg forråder ikke slige hemmeligheder til kvaksalvere. De var i stand til at forkluddre ham endnu mere for mig. Men metoden er probat. Jeg har anvendt den på Molvik også. Ham har jeg gjort «dæmonisk». Det er nu den fontanellen, jeg måtte sætte ham i nakken. GREGERS. Er han da ikke dæmonisk?
HJALMAR. Ja, ja, det skal jeg nok. Hør du, Gina; lidt sildesalat vilde være svært bra'; for Relling og Molvik har nok været ude på rangel inat. GINA. Bare de ikke kommer for snart over mig, så HJALMAR. Nej visst ikke; gi' du dig tid. GINA. Ja ja da; og så kan jo du få arbejde lidt imens. HJALMAR. Jeg sidder jo og arbejder! Jeg arbejder jo alt, hvad jeg årker!
For Relling og Molvik kommer nok også herop, tror jeg. Jeg traf just Relling på trappen, ser du, og så måtte jeg jo GINA. Nå, skal vi ha' de to også? HJALMAR. Herre gud, et par stykker mere eller mindre; det gør da hverken fra eller til. GINA. Er det noget, som bedstefar vil ha'? EKDAL. Å nej; det kan være det samme. Hm! Pas endelig godt på ham, så han ikke går ud.
Nå, de to kommer da rigtig til rette tid. RELLING. Molvik bildte sig ind, at han kunde lugte sildesalat, og så var han ikke til at holde. Godmorgen for anden gang, Ekdal. HJALMAR. Gregers, må jeg forestille dig kandidat Molvik; doktor , ja, Relling kender du jo? GREGERS. Ja, så løselig. RELLING. Å, det er herr Werle junior. Ja, vi to har været i totterne på hinanden oppe på Højdalsværket.
Dagens Ord
Andre Ser