United States or Comoros ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og jeg stod og så på disse Billetter og ønsked mig en. »Andreas Tangen, Journalist!« Jeg trådte frem og bukked. »Kære, hvordan kan De være kommen her?« Jeg forklared den hele Sammenhæng, gav den samme Historie som igåraftes, løj med åbne Øjne og uden at blinke, løj med Oprigtighed: Været lidt forsent ude, desværre . . . . på en Kafé . . . . mistet Portnøglen . . . .
Ikke noget Pærevæv! siger jeg, ingen Stivnakkethed her! Og jeg skriver løs på mit Drama, skriver ned alt, som falder mig ind, blot forat blive hurtigt færdig og komme afsted. Jeg vilde indbilde mig selv, at jeg havde et nyt stort Øjeblik, jeg løj mig fuld, bedrog mig åbenlyst og skrev væk, som om jeg ikke behøved at søge efter Ordene.
Skulde jeg fortælle hende, hvorfor jeg ikke havde Yderfrakke? åbenbare min Stilling straks og skræmme hende bort lige så godt først som sidst? Det var dog dejligt at gå her ved hendes Side og holde hende i Uvidenhed endnu en liden Stund; jeg løj, jeg svared: »Nej, aldeles ikke.« Og forat komme ind på noget andet, spurgte jeg: »Har De set Menageriet på Tivoli?«
De stjålne Arkivsager, Traktaten med en eller anden fremmed Magt, var ikke mere i min Tanke; den lille, flade Pakke lå der på Bænken imellem os, og jeg havde ikke længer den ringeste Lyst til at undersøge den og se, hvad den indeholdt. Jeg var helt optagen af mine egne Historier, der drev underlige Syner forbi mine Øjne, Blodet steg mig til Hovedet, og jeg løj af fuld Hals.
»Hør nu her,« sagde jeg, skinsyg på hans blotte Tanke, »om det nu var min Kæreste?« »Død og Pine!« sagde han. »Ja, det blev afgjort igår.« Jeg havde slået ham flad, han troed mig ubetinget. Jeg løj ham fuld, forat blive af med ham igen; vi fik Øllet, drak og gik.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg løj. Min Tanke flagred opløst om og gav mig flere Indfald, end jeg skøtted om; jeg hitted dette fjærntliggende Navn i Øjeblikket og slynged det ud, uden nogen Beregning. Jeg løj uden Nødvendighed. »Bestilling?« Dette var at sætte mig Stolen for Døren. Hm. Bestilling! Hvad var min Bestilling?
Forresten havde han straks hørt, at jeg var fremmed; der var noget i mit Tonefald, som sagde ham det. Der skulde så lidet til, han hørte så godt; om Natten, når alle sov, kunde han høre Menneskene i Sideværelset puste . . . . Hvad jeg vilde sige, hvor bor De henne? En Løgn stod mig med ét fuldt færdig i Hovedet. Jeg løj ufrivilligt, uden Forsæt og uden Bagtanke, jeg svared: »På St.
Dagens Ord