United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men det var ingen gammel Josef, og Maria var ingen jordfremmed himmelbrud . Det var en kraftig middelaldrende haandverksmand og hans unge kone, og barnet var deres begges lyst og glæde . Om kvelden skrev hun til Gert Gram. Et langt brev, ømt og bedrøvet men det var et farvel for bestandig. Dagen efter løste hun billet direkte til Florens.
Men jeg havde kun to Rubler i Lommen ikke halvt nok til en Billet! Og forlange Billet til den nærmeste Station? Men det vilde han høre og naturligvis tro, at jeg havde løjet hele Tiden for ham, og saa lod han mig naturligvis straks arrestere. Folk gik frem en for en. Endelig kom Turen til mig! Jeg stod foran det lille Vindu han var lige bag mig, paa den anden Side af Jernstangen.
„Saa blev Billetkontoret aabnet; Folk begyndte at stille sig i Række. Han var der stadig! Saa drev jeg hen over Gulvet og indtog min Plads i Rækken. Nu maatte han vel endelig gaa, tænkte jeg. „Jo, han gik, men kun for at komme nærmere, den Skurk! Nu drev han omkring ved Billetsalget. „Jeg var i den største Forvirring. Skulde jeg tage en Billet til Poltava og staa ud ved første Station?
Var der altså igen Formaliteter at gennemgå! tænkte jeg bange. Jeg kom ind i et stort Rum nedenunder, hvor tredive eller firti Mennesker sad, alle husvilde. Og en for en blev de råbt op af Protokollen, en for en fik de en Billet til Mad. Jourhavende sagde stadig væk til Konstablen ved sin Side: »Fik han en Billet? Ja, glem ikke at give dem Billetter. De ser ud til at trænge et Måltid.«
»Ja,« sagde han og smilte, »således er det! Har de sovet godt da?« »Som en Statsråd!« svaredjeg. »Som en Statsråd!« »Det glæder mig!« sagde han og rejste sig. »Godmorgen!« Og jeg gik. En Billet, en Billet også til mig! Jeg har ikke spist på over tre lange Dage og Nætter. Et Brød! Men der var ingen, som bød mig en Billet, og jeg turde ikke begære en. Det vilde øjeblikkelig vakt Mistanke.
Jeg fandt min Dør, løfted den lidt på Hængslerne og åbned den uden Nøgle, som jeg var vant til, gik ind i Værelset og trak Døren lydløst igen. Alting var som jeg havde forladt det, Gardinerne var slået tilside for Vinduerne og Sengen stod tom; henne på Bordet skimted jeg et Papir, det var kanske min Billet til Værtinden; hun havde altså ikke engang været heroppe, siden jeg gik min Vej.