Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 15. juni 2025
Ganske uvilkårligt havde jeg igen fået Blyant og Papir i Hænderne, og jeg sad og skrev mekanisk Årstallet 1848 i alle Hjørner. Om nu blot en enkelt brusende Tanke vilde betage mig vældigt og lægge mig Ordene i Munden! Det havde jo hændt før, det havde virkelig hændt, at sådanne Stunder var kommet over mig, da jeg kunde skrive et langt Stykke uden Anstrængelse og få det velsignet godt til.
GINA. For så har du det fra hånden, ser du. HJALMAR. Ja, jeg sidder jo her og stræver med disse billederne EKDAL. Ja ja, gud bevar's når du har det så travlt, så . Hm! Har du det travlt, far? Når du har det travlt, så har jeg det også travlt. Hm! HJALMAR. Ja ja da. Hm; ser du, Hjalmar, så svært travlt har jeg det jo ikke. HJALMAR. Jeg synes du sad og skrev.
Men Cesca begyndte at fortælle av sig selv: «Jeg har hat det saa vanskelig hele tiden, ser du. Det har ikke været greit for mig, kan du tro. Jeg var saa uforstandig, da jeg blev gift paa mange maater. Jeg tok jo Lennart, fordi Hans begyndte at skrive til mig, da han var blit separert, og han skrev, at nu vilde han ha mig, og jeg var ræd ham og jeg vilde ikke op i det der igjen.
Nu kan I elske for åbne døre, nu kan I favnes den lange dag, nu kan I kysses efter behag; frygt ikke lytterens øre. Nu kan I sværme så dejligt, I to; det har I lov til ude og hjemme. Nu kan jer kærlighed frit sætte bo; plej den og vand den og lad den så gro; vis os nu pent I har nemme! Nej, at jeg ikke skulde vidst det, Lind; jeg skulde drillet Dem! Uf, ja, hvor græmmeligt! Han skrev vel, Anna?
Mens han ventet paa sin bif og drak store slurker av rødvinen, skrev han kort til sine forældre, til faren: «Jeg tænker saa paa dig hernede iaften » og han smilte saart jaggu var det da sandt lel. Men til moren skrev han: «Jeg har allerede kjøpt en liten ting til dig det første jeg kjøpte her i Rom.» Mor stakkars tro hvordan hun hadde det.
Andrey forsøgte begge Dele; men med mere Iver end Held. Han skrev for flere russiske Blade, som blev udgivne i Udlandet; men han havde oprindelig intet literært Talent. I
Da jeg skrev og bad dig komme op til mig igaar, saa vilde jeg sagt det. Men jeg kom ikke til » Hans ansigt var blit stengraat: «Jeg forstaar. Men gud i himmelen barn, hvor vondt du maa ha hat det » brøt han pludselig ut. «Ja,» sa Jenny rolig. «Mest for din skyld, Gert. Jeg ber dig ikke om at tilgi mig » «Du mig? Aa du store gud kan du tilgi mig , Jenny for jeg ante, at denne dag maatte komme »
Den sidste Krise havde faret noget ilde med mig; jeg begyndte at miste Hår i stor Mængde, Hovedpinen var også meget plagsom, især om Morgenen, og Nervøsiteten vilde ikke give sig. Jeg sad om Dagen og skrev med Hænderne bundet ind i Kluder, blot fordi jeg ikke tålte mit eget Åndedrag imod dem.
Vore kritikere plejede nemlig, hver gang en begyndende forfatter udgav en bog eller fik et lidet teaterstykke opført, at geråde i en ustyrlig vrede og at gebærde sig som om der gennem bogens udgivelse eller stykkets opførelse var tilføjet dem selv og de aviser, de skrev i, en blodig fornærmelse. Som sagt, jeg grublede længe over denne besynderlighed. Endelig fik jeg rede i sagen.
Min Lystighed steg, og jeg gav mig hen i den: Fy, Fan, for Madlugt her er! Rigtig fersk Karbonadelugt, siden Middagen, fyh! Og jeg støder Vinduet op, forat lufte ud den afskyelige Lugt. Opvarter, en halv Bif! Henvendt til Bordet, dette skrøbelige Bord, som jeg måtte støtte med Knæerne, når jeg skrev, bukked jeg dybt og spurgte: Tør jeg spørge, vil De drikke et Glas Vin? Ikke?
Dagens Ord
Andre Ser