United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Derindenfor knælede Præsten, den ærværdige Adrian , med Bibelen opstrakt i de zittrende Hænder; ved hans Side hans trofaste Margaretha og omkring dem først Familiens Stolthed Bruden Katharina , der ilsomt havde fundet sin Plads: med den ene Arm om Moderens Hals, med den anden om sin Brudgoms, Johans , den blomstrende Yngling; saa den fromme, nonneagtige Narcissa , med den fine Stribe af Rødt paa de dødblege Kinder, Hun, hvis Elsker var falden i Leydenernes heltemodige Udfald; saa Hyacinth , den smukke, blaaøjede Dreng, og Søsteren, den slanke, fine Elisabeth ; den lille Benjamin og Tvillingsøsteren Anna , »Anna liden», med Hovederne i Moderens Skjød og bedækkede af Barnepigen, den gamle trofaste Magdalena ; og saa længst borte, næsten udenfor Kredsen, den ældste Datter Klara , hvis sørgelige Lidenskab for en fiendtlig Kriger maaskee Narcissas Trolovedes Banemand havde overgydt hendes Ansigt med en Bleghed, som dog vakte mindre Familiens Medlidenhed, end man skulde troet hos disse saa milde og gode Mennesker.

Kjendte jeg mit Barn, mit bedste, havde jeg en Faders Hjerte, om jeg ej Narcissas Smerte her i Pintseliljen læste? om jeg ikke meer forstod hvorfor hun er uden Blod, paa hiint skarpe Purpurskjær, paa hiint sikkre Flammebilled, af den Fæstensring, som brødes kun af Døden, som den Dødes, som paa hendes Kinder spilled, paa den hede Draabe nær, som jeg angest saae paa Kinden I Fremtindren og Forsvinden?