United States or Uzbekistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kan du ikke forstaa » «Nei Jenny. Jeg tror ikke paa, at en ung uskyldig pike gir sig hen til en mand, naar hun ikke tror paa, at hendes kjærlighet skal vare » «Det er jo det, jeg ber dig tilgi jeg visste, du forstod ikke, og jeg tok imot alt du gav mig allikevel. Og saa blev det en pine for mig selv værre og værre, og jeg skjønte, jeg orket ikke fortsætte.
Til sommeren kommer du og besøker os! Tusen kjærlige hilsener fra din hengivne og trofaste lille veninde Cesca. PS. Nu vet jeg det: Blir det pike, skal hun død og pine hette Jenny. Hvad saa Lennart sier. Jeg skulde forresten hilse fra ham. Gunnar rakte brevet tilbake til Jenny, som gjemte det igjen. «Jeg er glad,» sa hun sagte. «Jeg er glad for hvert menneske, jeg vet er glad.
Hvad har jeg gjort? Er der noget, hvormed jeg har krænket dig, hvorfor siger du det saa ikke rent ud, som du plejede at gøre? Og hvis du ikke kan, hvorfor skal vi saa pine hinanden? Hvorfor ikke skilles som Venner og gaa hver sin Vej?“ Hendes Stemme var, efterhaanden som hun talte, bleven blød og sørgmodig. „Ja, gid jeg kunde, Tania!
«Almisser.» Han virret et øieblik med hodet i pine. «Det var det hele tiden, Jenny alt du gav mig » «Gert det er jo det, at jeg har tat mot almisser av dig altid skjønner du ikke » «Nei,» sa han heftig. Og han laa med ansigtet ned i marken igjen. Om en stund løftet han hodet: «Jenny er der nogen anden ?» «Nei,» sa hun heftig.
Mit hele Væsen var i dette Øjeblik i den højeste Grad af Pine; jeg havde endog Smærter i Armene og kunde knapt holde ud at bære dem på sædvanlig Måde. Af mit sidste svære Måltid følte jeg også et stærkt Ubehag, jeg var overmæt og ophidset og spadsered frem og tilbage, uden at se op; de Mennesker, som kom og gik omkring mig, gled mig forbi som Skimt.
Kan De ikke se, at jeg allerede har Hånden på Låsen? Farvel! Farvel, siger jeg! De kunde dog gærne svare mig, når jeg siger Farvel to Gange og står fiks og færdig til at gå. Jeg beder ikke engang om at få træffe Dem igen, for det vil pine Dem; men sig mig: Hvorfor lod De mig ikke være i Fred? Hvad har jeg gjort Dem? Jeg gik dog ikke ivejen for Dem nu; vel?
Jeg vilde blot give den lille Pige derhenne min Vest . . . . til hendes Fader . . . . Det behøver De ikke at stå og le ad. Jeg kunde bare gå hjem og tage en anden på.« »Ingen Opstyr på Gaden!« siger Konstablen. »Såh, marsch!« Og han puffer mig afsted. »Er dette Demses Papirer?« råbte han efter mig. Ja, Død og Pine, min Avisartikel, mange vigtige Skrifter!
Der var ikke Sorg i et eneste Øje, jeg så, ingen Byrde på nogen Skulder, kanske ikke en skyet Tanke, ikke en liden hemmelig Pine i noget af disse glade Sind. Og jeg gik der lige ved Siden af disse Mennesker, ung og nys udsprungen, og jeg havde allerede glemt, hvordan Lykken så ud! Jeg dægged for mig selv med denne Tanke og fandt, at der var skeet mig gruelig Uret.
HJALMAR. Krøllet vil jeg ikke egentlig kalde det; jeg vil snarere sige lokket. HEDVIG. Ja, for det er så storkrøllet. HJALMAR. Egentlig lokket. Far! HJALMAR. Nå, hvad er det? HEDVIG. Å, du ved godt, hvad det er. HJALMAR. Nej visst ved jeg ikke, nej. Å jo, far: nu skal du ikke pine mig længer! HJALMAR. Men hvad er det da? Å snak; kom nu med det, far! Du ved jo alt det gode, du lovte mig.
»Helvedes Pine, Mand, tror De måske, at jeg sidder her og lyver Dem kapitalt fuld?« råbte jeg ude af mig selv. »Tror De kanske ikke engang, at der gives en Mand ved Navn Happolati? Jeg har aldrig set på Magen til Trods og Ondskab hos en gammel Mand! Hvad Fan går der af Dem?
Dagens Ord
Andre Ser