United States or Palestine ? Vote for the TOP Country of the Week !
GINA. Vor herre ved; det kan såmænd gerne hænde, det. HEDVIG. Tænk, al den dejlige mad, som far får at spise! Jeg er viss på, at han er glad og fornøjet, når han kommer. Tror du ikke det, mor? GINA. Jo; men tænk, om vi nu kunde fortælle ham, at vi havde fåt værelset lejet bort. HEDVIG. Men det behøves ikke ikveld. GINA. Å, det kunde nok komme godt med, du. Og det står jo der til ingen nytte.
Lukker jeg mit øje for i en flygtig blund at finde glemsel, da tumles jeg i underlige drømme. Så lå jeg nys på lejet, halvt i slummer, da trådte atter disse syner frem, mer sært, end nogensinde, mer forblommet og gådefuldt Ah, hvis jeg fatted kun hvad dette varsler mig! Men, nej MANLIUS. Betro mig din drøm; måske jeg kunde tyde den.
Før var du så forhippet på at få lejet ud; og nu liker du det ikke. GINA. Jo, Ekdal; hvis det bare havde været til en anden en, så . Men hvad tror du, grossereren vil sige? HJALMAR. Gamle Werle? Det rager da ikke ham. GINA. Men du kan da vel skønne, at der er kommet noget på tvers imellem dem igen, siden den unge flytter ud af huset. Du ved jo, hvorledes de to har det med hinanden.
Jeg skal udføre den, siger jeg. Der skal nok engang komme den dag, da . Og derfor er det godt, vi fik værelset lejet ud; for så er jeg mere uafhængig stillet. Lid på din Hjalmar, du. Han har brede skuldre, han; kraftfulde skuldre i al fald. Jo visst gør jeg så; men lad os først se at få ham til køjs. HJALMAR. Ja, lad os det. HJALMAR. Er du alt der igen, Gina? GINA. Å ja, en får nok rappe sig.
Lampen brændte endnu. GINA. Hvorledes om sig? HJALMAR. Ja, for det var da heldigt alligevel, at vi endelig fik det værelset lejet bort en gang. Og sa, tænk, til et menneske som Gregers, en gammel god ven. GINA. Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, jeg. HEDVIG. Å mor, du skal se, det blir så morsomt! HJALMAR. Du er da også besynderlig.
Naar han havde foret og striglet sin Hest, pudset Seletøjet og ordnet Værelset som var lejet „uden Opvartning“ og som just ikke blev holdt overdrevent propert kunde han i Timevis ligge ud af Vinduet med Piben i Munden og med en saa ligegyldig, sløv Mine, som om han aldrig i sit Liv havde bestilt andet.
Men gi' mig pistolen! GINA. Vil du ha' den pigstolen med dig? HJALMAR. Ja. Min ladte pistol. Den er væk. Han må ha' ta't den med sig ind. HJALMAR. Er han på loftet? GINA. Ja visst er han på loftet? HJALMAR. Hm, den ensomme gubbe. GINA. Havde vi nu ikke lejet bort værelset, kunde du ha' flyttet der ind. HJALMAR. Jeg skulde bli' boende under samme tag, som ! Aldrig, aldrig!
HJALMAR. Det kan ske her, herr grosserer. Kom ind i dagligstuen, Relling. Ja, nu er vi altså under fire øjne. WERLE. Du lod falde nogen yttringer igår aftes . Og såsom du nu har lejet dig ind hos Ekdals, så må jeg næsten formode, at du har et eller andet i sinde imod mig. GREGERS. Jeg har i sinde at åbne Hjalmar Ekdals øjne. Han skal se sin stilling, som den er; det er det hele.
Dagens Ord
Andre Ser