United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !


Du holder maaske ikke saa meget af mig, at du altid vil have mig om dig?“ Hun lo nu, og han trykkede hende heftigt op til sig. „Naa ja hvis du virkelig har en Hemmelighed, som du vil beholde for dig selv saa for mig gerne! Men det siger jeg dig, at næste Gang du drager af Sted paa en Ekspedition, saa bliver du ikke fri for mig! Og saa taler vi ikke mere om den Sag!

Ah, hvad byder den? Og skulde han, den kække Catilina, vel skælve for en kvindes anslag? Nej; til redningsværk endnu i denne stund! Vent, Furia; jeg drager dig af graven til livet, gjaldt det end mit eget liv! "Ah, har Nemesis jo hørt mit råb; selv har du hævnen nedkaldt dit hoved." lød det jo fra sværmerindens læber. Forunderligt!

Manden holdt fremdeles Øje med mig, jeg havde kanske vakt hans Mistanke en eller anden Måde; hvor jeg stod og gik havde jeg dette mistænksomme Blik efter mig, og jeg syntes ikke om at blive forfulgt af dette Menneske. Jeg vender om og drager mig atter hen til ham, ser ham og siger: »NådlerBare dette Ord: Nådler. Ikke mer.

Her kues åndens stolthed og dens flugt; her slukker lavhed hver en herlig funke før den til flammers leg får blusse frem. Kom, lad os flygte; se, for frihedssindet er hele jordens kreds et fædrehjem! CATILINA. O, mægtig tryllende du drager mig FURIA. lad os nytte dette øjeblik! Højt over fjelde; vidt bag havets flade, langt, langt fra Roma stanser først vor flugt.

I farens time svigter han os troløst. GABINIUS. Ah, det er Catilinas venskab! COEPARIUS. Nej; troløs og fejg var aldrig Catilina! LENTULUS. Og dog, han drager bort. STATILIUS. Med ham vort håb. Hvor findes nu den mand, som kan os lede? COEPARIUS. Han findes ej, opgives vort anslag. LENTULUS. End ikke, venner! Hør nu først, hvad jeg om sagen tænker. Hvad har vi besluttet?

GUNNAR. Fred hjemme og hvorhelst han ellers færdes. Se der! Det er Hjørdis! ØRNULF. Med væbnede karle! KÅRE. Hun søger mig! Hil og sæl, Hjørdis! Tak. Jeg har alt spurt at du ikke var langt borte. Gunnar og Kåre, min avindsmand, Ørnulf og hans sønner, og Nu, mange ser jeg her, som jeg drager kendsel , men ikke ved jeg, hvem der er mig bedst sindet. ØRNULF. Vel nok sindet er vi dig alle.