Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 24. juli 2025
Hvor meget der af enkelthederne udformede sig i mig, véd jeg ikke længer at opgive. Men jeg husker godt, at de to skikkelser, jeg først fik øje på, var de to kvinder, som senere blev til Hjørdis og Dagny. Et stort gilde med eggende og skæbnesvangre sammenstød skulde der være i stykket.
Og dog i denne tause midnatstime, i denne ensomhed, mig træder atter så levende for øje, hvad jeg drømte I guders magt ! SKYGGEN. Vær hilset, Catilina! CATILINA. Hvad vil du mig? Hvo er du, blege skygge? SKYGGEN. Vent! Jeg har retten til at spørge her, og du skal svare. Kender du ej mere fra længst forsvundne tider denne røst?
Med disse Ord løftede han Hætten, og Andrey saa under den sit eget Ansigt med frygtelig fortrukne Træk. Han følte Blodet stivne i sine Aarer af Rædsel; men efterhaanden, som han stirrede, blev dette Ansigt til Botcharovs, der smilede fornøjet til ham og blinkede skælmsk med det ene Øje. „Det er bare for Kommers!“ sagde han.
Og o Gud! se efter nøje! er det Blænden i mit Øje, eller virkelig en Stribe glemmigeiblaa Røg, som hæver venlig sig af Husets Pibe? Da kanskee hun endnu lever: ... Mary Ann ... kanskee, kanskee? Og ved Himlens Gunst kanhænde faaer jeg inden Timens Ende Francis med, min Dreng, at see.» «Fa'r! her er han!
Medens Francis Alt saalunde fik mig kortelig fortalt, havde ind mod Land vi halt, saa man Folk paa Kaien kunde, med sædvanligt Øje, nok kjende ifra Steen og Stok. Men imod Forelsktes Øje, naar de To har maattet døje Savnets værste Kval: at vente, stærbefængt er Falk og Glente.
Den havde kostet mig min ro i livet; på fred i graven gav for den jeg afkald. Og nu vil du med en forvoven hånd frarive mig, hvad end jeg har tilbage! Er der ej veje nok til store værker? Hvi vælger du just den, som jeg har valgt? Min magt nedlagde jeg i livet alt. Mit navn, så tænkte jeg, skal evig stå, ej venligt glimtende som stjernens øje, nej, som et lyn på nattehimlen fæstet!
Thi det tror jeg: en kvinde er det mægtigste i verden, og i hendes hånd står det at bøje en mand didhen, hvor Gud Herren vil have ham. Nej, nej; der er løgn i hans øje og svig på hans læber. Og dog ; ingen sang er så liflig som hans ord. Da er det blevet eder trangt om brystet; loft og vægge har ligesom skrumpet sig sammen og knuget eders sind.
Og ved hvad jeg hørte stivned af Forferdelse mit Øje, Hjertet standsede som kvalt, Haaret reistes som belivet, som der siges det skal skee, naar Gespenster man faaer see.
Sandelig, jeg frygter stærkt for, at søvnen vil melde sig noget sent. Det stolte øje lader tankefuldt. Ah, hvis jeg turde vove NILS LYKKE. I fejler; jeg forfølger eder ikke. Jeg er selv forfulgt. ELINE. Er I? NILS LYKKE. Af mangehånde tanker. Derfor går det med søvnen, som med eder; den flyr mig. ELINE. Gå til vinduet, så vil I finde tidekort; et hav i storm Det kan jeg også finde hos eder.
Jeg ser meget stivt på ham, idet jeg siger det, jeg følte, at jeg stirred frygteligt på ham; det var, som om jeg så på ham med hele Kroppen, istedetfor bare med Øjnene. Og jeg står en liden Stund, efterat jeg har sagt dette Ord. Så tusler jeg op til Jærnbanetorvet igen. Manden gav ikke en Lyd fra sig, han bare holdt Øje med mig. Nådler? Jeg stod med en Gang stille.
Dagens Ord
Andre Ser