United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !
O, du fornuft-karrikatur, som dræber med galskabs hallingdans på vennelæber! Var det fornuftighed, han vilde finde? Var det en kogebogs professorinde? Han kom herind som vårens glade svend, han kåred havens unge vilde rose. I drog den op for ham; han kom igen; hvad bar så busken? Hyben! Vil De skose? FALK. En nyttig frugt til husbrug, ja, ved Gud! Men hybnen var dog ej hans vårdags brud.
Han har mig så tidt forlystet med sit spil og sunget mig mangt underligt kvæde. Giv hid. Nu må det briste eller bære! MARGIT. Et må du mig lære; du må tyde mig grant det gamle kvæde, som er gjort om kirken dernede. Det var sig en frue og dertil en svend; alt så havde de hinanden kær. Den dag de bar hende til jorden hen, han blødede ved sit sværd.
BENGT. Ja, mener I ikke, det går mig ligeså? Jeg vil aldrig gælde for en ærlig herremand mere, dersom jeg skønner, hvad hun yderligere kan ønske sig. Jeg er om hende så lang dagen er; og ingen skal kunne sige mig på, at jeg holder hende strengt; alt tilsyn med hus og gård har jeg taget på mig; og ikke desmindre . Nå, I var jo altid en lystig svend; jeg tænker nok, I bringer solskin med jer.
At Forelskede indfinde sig især i Mængdeviis, er naturligt ganske vist, hvor der i en Glædestvist kjæmpes festligt for en Priis, skjøndt igrunden tre at vinde: Hendes Bifald først og fremst, Hæderen dernæst fornemst; endelig til Hende skjønne Sager, som vil nok belønne endnu noget bedre end Præmien, den raske Svend. Ikke blot at Veddelysten sig til Egnens Ungdom strækker.
Ikke på nogen . I véd det bedst, Olaf Skaktavl! Da så jeg første gang Sten Sture. Fagrere mand havde jeg aldrig set tilforn. NILS LYKKE. Ah, det går op for mig! Sten Sture var den tid i Norge i et hemmeligt ærende. Vi Danske turde ikke vide, at han var velsindet mod eders venner. FRU INGER. Forklædt som en ringe svend leved han en vinter under tag med mig.
Nu farer de alle ud for at slåes, og jeg må ikke gå med; det er tungt at være den yngste i ætten. Dagny, hil og sæl dig, søster min! DAGNY. Thorolf! Alle gode vætter, du er jo bleven voksen! THOROLF. Nu ja, i fem år skulde jeg vel mene DAGNY. Ja ja, du siger sandt. I dig får Ørnulf en rask svend, hvis jeg ikke fejler. THOROLF. Vilde han bare prøve mig, så
Tror I, det kan være hende kært at vise frem en fattig, uvidende svend for menneskenes øjne og sige: se her, denne er min søn! NILS STENSSØN. Ja, I har visseligen ret. Jeg er fattig og uvidende. Jeg har intet at byde hende i vederlag for hvad jeg fordrer. O, aldrig har jeg følt mig tynget af min armod før i denne stund! Men sig mig, hvad tror I, jeg skal gøre for at vinde hendes godhed?
Ja, ja, det falder dig ikke så let, kan jeg tro. Hun vilde forlokke ham; men Gudmund er en trofast svend. Fru Margit véd at sætte det sammen! Når hun først vil, så gør hun det meget bedre end jeg. Hvis det lyster eder at høre, så FLERE AF GÆSTERNE. Tak, tak, Gudmund Alfsøn! Margit læner sig til et træ foran til højre.
Dagens Ord
Andre Ser