United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !


Sandelig, jeg frygter stærkt for, at søvnen vil melde sig noget sent. Det stolte øje lader tankefuldt. Ah, hvis jeg turde vove NILS LYKKE. I fejler; jeg forfølger eder ikke. Jeg er selv forfulgt. ELINE. Er I? NILS LYKKE. Af mangehånde tanker. Derfor går det med søvnen, som med eder; den flyr mig. ELINE. til vinduet, vil I finde tidekort; et hav i storm Det kan jeg også finde hos eder.

Man kommer ud af vanen med at betjene sig af omveje ELINE. Nok muligt. Jeg véd ikke, hvad malm hine kvinder har været af. I fejler for øvrigt, når I mener, at det er brevet til min moder, der har vakt mit hjertes had og bitterhed imod eder. Jeg havde ældre grunde. Hvad vil I sige med det? ELINE. Det er som I formoded; eders rygte er gået forud for eder selv, til Østråt, som over det hele land.

Farvel længe. RELLING. Det er da også en ulykke, at ikke det menneske gik til helvede ned i en af Højdalsgruberne. GINA. Jøss', hvorfor siger De det da? Å jo, for jeg har nu mine funderinger. GINA. Tror De, at unge Werle er rigtig gal? RELLING. Nej desværre; han er ikke galere end folk plejer være. Men en sygdom har han rigtignok i kroppen. GINA. Hvad er det for noget, som fejler ham da?

Nu farer de alle ud for at slåes, og jeg ikke med; det er tungt at være den yngste i ætten. Dagny, hil og sæl dig, søster min! DAGNY. Thorolf! Alle gode vætter, du er jo bleven voksen! THOROLF. Nu ja, i fem år skulde jeg vel mene DAGNY. Ja ja, du siger sandt. I dig får Ørnulf en rask svend, hvis jeg ikke fejler. THOROLF. Vilde han bare prøve mig,

Hvorfor vender De Dem pludselig bort fra mig, som om De slet ikke kendte mig mer? Nu har De ribbet mig inderlig blank, gjort mig endda mere ussel end jeg var nogensinde. Herregud, men jeg er jo ikke vanvittig, De ved meget godt, når De vil tænke Dem om, at der er ingenting, som fejler mig nu. Kom nu da og ræk mig Hånden! Eller lad mig Lov til at komme til Dem! Vil De det?

GUDMUND. Det vil vi; vi drikke tilbunds for hende. SIGNE. Det er Margits bæger. Nej, Signe, drik aldrig most eller mjød af dette bæger. SIGNE. Hys! Gudmund, jeg hører stemmer og fjed! SIGNE. Å, frels os, gud! Er min husbond ? GUDMUND og SIGNE. Margit! Og Signe! Er I her? Hvem har tømt det? Hjælp! De dør! SIGNE. Å gud, hvad fejler dig! Vil da ingen hjælpe! Eders husbond ! MARGIT. Han!

Nej, jeg vil skride kækt mod mit mål; snart står jeg sejrrig der! CURIUS. O, Catilina ! Du, du her, min ven? CURIUS. Jeg måtte CATILINA. Hvorfor blev du ej i staden? CURIUS. Mig angsten drev; jeg måtte søge dig. CATILINA. For min skyld styrter du dig blindt i faren? Letsindige! Dog, kom i mine arme! Rør ikke ved mig! Kom mig ikke nær! CATILINA. Hvad fejler dig, min Curius? CURIUS. Bryd op!

Denne pragtfulde Dag, den hvide, lysdrukne Himmel virked også altfor stærkt mig, og jeg stak i at græde højt. »Hvad er det, som fejler Demspurgte en Mand. Jeg svared ikke, hasted blot bort, skjulende mit Ansigt for alle Mennesker. Jeg kom ned til Bryggerne. En stor Bark med russisk Flag og lossed Kul; jeg læste dens Navn, »Copégoro«, Siden.