Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 27. juni 2025
Væk, væk, væk! Gå ind i dagligstuen, Hedvig. Jeg må ha' mine bøger med mig. Hvor er mine bøger? GINA. Hvilke bøger? HJALMAR. Mine videnskabelige værker, naturligvis, de tekniske tidsskrifter, som jeg bruger til opfindelsen. Er det disse her, som ikke er nogen perm på? HJALMAR. Ja visst er det så. Skal jeg ikke få Hedvig til at skære dem op for dig? HJALMAR. Behøves ingen opskæring for mig.
Han fortsatte opover fjeldsiden, og efter en stunds forløp hørte han mændene skyte efter hesten, naturligvis i den troen, at han fremdeles sat paa hesteryggen. Han var nu utenfor fare, og begav sig paa vei til den nærmeste station, Horseshoe, som laa 25 miles mot nordvest.
STYVER. Tænk, samme dato indløb hendes svar; andragendet bevilget, sagen klar! FALK. Og du, du følte dig ved pulten større; du havde bragt din elskov på det tørre! STYVER. Naturligvis. FALK. Og aldrig mer du digted?
Herr Falk, slig adfærd har en nem forklaring. Forlovet mand er tabt for venners lag; det er nok kernen i den hele sag; jeg har i det kapitel god erfaring. FALK. Naturligvis; syv søsterdøtre gifte FRU HALM. Og gifte lykkeligt! Ja, er det visst! GULDSTAD. Hvad nu! FRØKEN SKÆRE. Herr Falk! LIND. Er det din agt at stifte uenighed! Ja, krig og splid og tvist!
Og det tar hun naturligvis meget fortrydelig op. Hun er ikke blit mere behagelig at leve sammen med just. Ja stakkar hun har det vistnok forresten virkelig ondt om dagen.» Jenny flyttet blomsterne over paa sit skrivebord og gav sig til at ordne paa det: «Jeg er ialfald glad, at Helge arbeider igjen. Gud skal vite, han fik ikke fred til det isommer.» «Det fik jo ikke du heller stakkars.»
Det skulde Gud vide, at jeg gjorde! Men Konen forstod det fremdeles ikke. Jeg greb til andre Midler, talte skarpt og frabad mig mig Vrøvl. Havde det aldrig hændt, at nogen anden havde betalt hende i Forskud på lignende Måde? spurgte jeg. Jeg mente naturligvis Folk, som havde god Råd, for Eksempel nogen af Konsulerne? Aldrig?
Imidlertid gik de seks reisende til aeroplanet, klatret op ad stigen og gik ind. Dale stod i døren og gav sine sidste instruktioner til førstemand ved fabrikken: „Farvel, Taylor. Hold alt gaaende som vi har fastsat. Men vi kan naturligvis ikke sætte nogen bestemt dato for hjemkomsten.“ „Farvel, hr. Dale,“ svarte manden, „og lykke paa reisen.“
Jeg beholdt naturligvis ikke Pengene, det kunde aldrig falde mig ind; jeg for min Part vilde ikke drage nogen Nytte af dem, det bød min bundærlige Natur imod . . . . »Hvor gjorde De af dem da?« Jeg gav dem bort til en gammel, fattig Kone, hver Øre, måtte han vide; den Slags Person var jeg, jeg glemte ikke de fattige så aldeles . . . .
Dagens Ord
Andre Ser